Ny funktion giver modtagerne mulighed for at se, hvornår der er mindst travlt i pakkeshoppen

På rekordtid har vi udviklet og lanceret en ny funktion i vores sporingsløsning, der gør det muligt for modtagerne at se, hvornår der er mindst travlt i pakkeshoppen, når de sporer deres pakker.

Den seneste tid er pakkemængderne steget kraftigt, og en af de vigtigste tiltag for at sikre god kapacitet ude i vores pakkeshops er, at modtagere hurtigt henter deres pakker. Men i disse coronatider er det også vigtigt, at vi passer på hinanden, holder afstand og undgår trængsel, når vi henter vores pakker, for at sikre tryghed.

Derfor har vi, for at gøre det enklere at hente sin pakke i pakkeshoppen, på rekordtid udviklet og implementeret en ny funktion i vores sporingsløsning på bring.dk, som viser populære afhentningstidspunkter, og hvornår der er mindst trængsel i pakkeshoppen. 

Ny funktion i Brings sporingsløsning, der viser populære afhentningstidspunkter
Den nye funktion i sporingsløsningen

På denne måde kan modtagerne få oplysninger om, hvornår de kan hente deres pakker for at undgå kø og trængsel.

Dette er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge data på en ny måde i vores eksisterende kanaler, så vi hurtigere kan udvikle nye løsninger, der skaber bedre oplevelser for vores modtagere.

Mona Zuko, leder af Bring for B2B og e-handelstjenester i Sverige, Danmark og Finland. 

- Vi er meget glade og stolte over, at vi har været i stand til at udvikle og lancere denne funktion på så kort tid, da det hjælper vores modtagere til, at kunne hente deres pakker sikkert.

Vi har i koncernen samarbejdet med maskinindlæringsmiljøet Ekofisk, der har bidraget med data om afhentning og udlevering af pakker i vores pakkeshops. Det er herfra vi har den data, der siger noget om, hvor mange mennesker der normalt besøger pakkeshoppen og på hvilke tidspunkter.  Denne type data har været afgørende for, at vi har kunne udvikle funktionen i vores sporingsløsning på så kort tid.

10.12.2020