Kontaktløs signering mindsker smitterisiko
Sikre dine kunder trygheden ved levering af pakker. Med ny digital løsning, kan dine kunder signere for modtagelse på deres egen smartphone.

Selvom der er taget mange forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger som følge af pandemien, kan levering og overlevering af en pakke føles ubehageligt og utrygt for både chauffør og modtager. Derfor har vi udviklet en ny digital løsning, der giver dine kunder mulighed for, at signere for levering på deres egen smartphone og dermed undgå tæt kontakt.
Gennemsigtigt og sikkert
Har din kunde bestilt hjemmelevering, leverer vi pakken uden behov for nærkontakt med vores chauffør. Samtidig får afsender besked om, hvem som har signeret for modtagelsen, hvilket skaber bedre gennemsigtighed og sikkerhed for både afsender, modtager og chauffør.
- Vi har på kort tid udviklet en løsning, hvor vores chauffør kan sende en besked til modtageren, der så kan signere for levering på sin egen smartphone, i stedet for at signere på chaufførens håndscanner siger Jerker Dammbro, der leder udviklingsholdet bag løsningen.
Løsningen er tilgængelig for alle modtagere af vores hjemmeleveringstjenester.
Undgå fysisk kontakt helt
Foretrækker dine kunder at undgå nærkontakt helt, kan de også vælge at få stillet pakken et aftalt sted på adressen eller omdirigere den til et udleveringsted, hvor de har mulighed for at lade en anden hente pakken.
Giv dine kunder i byerne en grønnere og mere fleksibel leveringsoplevelse
Få adgang til en endnu bedre og grønnere hjemmeleveringstjeneste i byerne når du skal sende pakker. Tjenesten har mange fordele som flere og mere præcise tidsvinduer ved levering, levering i aftentimerne, større fleksibilitet og giver modtagen mulighed for at spore sin leveringen i realtid.