Vil vinde de e-handlende med fossilfri fragt, større valgfrihed og mere fleksibel levering

Vil vinde de e-handlende med fossilfri fragt, større valgfrihed og mere fleksibel levering

Rundt om i verden vokser e-handlen i et forrygende tempo, og det samme gælder de pakkevolumener, der dagligt transporteres mellem netbutikkerne og de e-handlende. I Tyskland modtager hver e-handlende i gennemsnit 23 pakker årligt, mens hver eneste kineser i gennemsnit modtager hele 75 pakker hvert år. Herhjemme er tallet mere beskedent – sidste år fik nordiske e-handlende seks pakker.

 - Der er et stort potentiale på det nordiske marked. Vores mål er at møde dette potentiale og blive de største på e-handelsmarkedet i norden. Det skal vi gøre ved at tilbyde hurtigere, mere fleksible og grønnere leveringer, hvor og hvornår kunderne ønsker det, nemmere returnering og en førsteklasses modtageroplevelse. Der er sket en enorm udvikling i de seneste fem år. Samtidig er der stadig utroligt meget, der kan udvikles og forbedres, siger Per Öhagen, koncerndirektør for division E-handel og logistik hos Bring.  

Tager e-handelen over som den foretrukne handelskanal?  

Byerne i Norden vokser, og den øgede urbanisering giver især udslag i kundernes behov for hjemmelevering. Coronapandemien har også ændret vores forbrugsvaner, og mængden af hjemmelevering ligger nu flere år foran prognoserne. 

– Siden pandemien brød ud, har både vi og andre aktører i branchen set store stigninger i mængden af hjemmelevering, siger Öhagen.  

Ingen ved, om det ændrede forbrugsmønster er tilfældigt eller midlertidigt, men Öhagen påpeger, at han uanset tror, at udviklingen går i retning af, at alle nordiske e-handlende i gennemsnit vil bestille 21 pakker på nettet i 2025 – mod de nuværende seks. Så vil e-handlen virkelig tage et stort skridt mod at blive den foretrukne handelskanal for forbrugerne.   

– Jeg tror, at skiftet kommer om tre til fem år. Meget afhænger af, hvordan de store, eksisterende kæder håndterer omstillingen – flere af dem bygger nu omnikanaler, der er meget interessante. Men jeg tror, at alle eksperter er enige om, at e-handlen kommer til at vokse betydeligt hurtigere nu. 

Per Öhagen, konserndirektør for E-handel og logistikk i Bring fotografert i produksjonshallen på terminalen på Alnabru.
Per Öhagen er koncerndirektør for division E-handel og logistik hos Bring 

Mere fleksibel levering 

E-handlen driver væksten på logistikmarkedet, og markedsundersøgelser viser, at kunderne ønsker både hurtigere, enklere, mere fleksible og præcise leveringsløsninger. 

Modtagerne er specielt blevet mere kræsne omkring, hvordan de ønsker at få deres pakker leveret. Skal pakken leveres hjem eller til kontoret? Måske til en pakkeautomat på vej til børnehaven eller træningscenteret? Og kan man ændre leveringstid samme aften, fordi der dukket noget andet op? 

Det skal være nemt at få leveret en pakke. For at modtagerne skal kunne få hurtig levering, hvor og hvornår de ønsker det, må vi kunne tilpasse leveringen til netop det, som er mest bekvemt for modtageren, på det givende tidspunkt. 

Per Öhagen

Derfor arbejder vi kontinuerligt med at udvikle flere og mere innovative leveringsalternativer. Et af tiltagene er vores nye grønnere og mere fleksible hjemmeleveringstjeneste i byerne, der med en moderne og mere digital brugerplatform giver modtagerne større valgfrihed og fuld kontrol, blandt andet ved at modtageren under selve leveringen har mulighed for at ændre leveringssted, omdiriger til en pakkeshop, spore leveringen i realtid og tilkøbe tillægstjenester som et kortere og mere præcise tidsrum.

Fossilfri fragt 

Miljø og bæredygtighed er et andet hot tema på e-handelsmarkedet. Flere og flere netbutikker og e-handlende ønsker at bidrage til ”grønnere” handel ved at handle på en mere bæredygtig måde. Mange kunder er også åbne for at fravælge aktører, der ikke tager miljøhensyn.  

I Bring har vi en vigtig samfundsopgave, og vi ønsker at gøre det nemmere for vores kunder at tage et grønne valg. Som en stor transport- og logistikaktør er vi en del af problemet, men vi ønsker også at være en del af løsningen. Derfor har vi sat os et mål om, at alle leveringer i Danmark skal være helt fossilfri i 2025.  

– Vi ønsker at være førende inden for bæredygtig transport, og derfor lægger vi et stort pres på os selv med et hårdt og ambitiøst miljømål. Vi er ikke i mål med omstillingen endnu, men vi er godt på vej. Flere af vores køretøjer er allerede fossilfrie, som el-varebiler, elscootere, elcykler og selvfølgelig cykler. Når vi leverer hjem i de større byer, kan modtagerne, direkte i brugerplatformen, se når vi leverer fossilfrit. Det giver netbutikken mulighed for at synliggøre et bæredygtigt valg hele vejen frem til modtageren, siger Öhagen. 

Elcykel

Innovation

Ligesom i mange andre brancher er innovation blevet en forudsætning for at eksistere på markedet. Derfor har vi sat os det mål at være brancheledende inden for innovation og drive udviklingen inden for logistikmarkedet via nye tjenester. Under coronapandamien tog udviklingen for alvor fart, og løsninger som typisk ville tage måneder, blev på få dage en realitet.  

I starten af marts, udviklet vi på kort tid en løsning, hvor modtagen kan signere for levering på sin egen smartphone. Ligeledes kan modtageren nu se, hvornår der er travlest i pakkeshoppen, så man kan undgå de mest travle perioder og fortsat hente sin pakke trygt og sikkert.

En ny funktion i Brings sporingsløsning, der gør det muligt for modtagerne at se, hvornår der er mindst travlt i pakkeshoppen, når de sporer deres pakker.
Den nye funktion i sporingsløsningen

 

Kilde tal: McKinsey Research.
 

02.02.2021