Størstedelen af alle online køb på Black Friday er planlagt

Black Friday er en af de vigtigste salgsperioder for danske netbutikker. Det er på nettet, at de fleste af os foretrækker at gøre årets bedste kup. Og vi planlægger, hvad vi skal købe på forhånd.

Man henter pakke på udleveringssted i indkøbscenter.

Danskerne er klar til at bruge penge, når gode tilbud lokker. Sidste år anslog Dansk Erhverv, at danskerne ville bruge mere end 3 milliarder kroner på Black Friday. En undersøgelse udført af Bring Research viser, at næsten halvdelen af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige benyttede sig af Black Friday-tilbud.

Online køb var planlagt i langt de fleste tilfælde

Undersøgelsen viser en klar tendens: vi foretrækker at handle online. I Danmark svarede 56% af de adspurgte, at de kun handlede online på Black Friday. Til sammenligning handlede 16% kun i fysiske butikker, mens 29% gjorde begge dele.

Forbrugerne opsøgte aktivt netbutikker for at finde gode tilbud, og mange køb var planlagte. I Danmark svarede 65 % af deltagerne, at de fleste af deres køb var planlagte, og de jagtede gode tilbud op til Black Week. Lignende trends blev set i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 71% og 67% havde planlagt deres køb.

Selvom dine kunder er godt forberedt til Black Friday, er det vigtigt at bruge flere kanaler som sociale medier og nyhedsbreve til at nå ud til potentielle kunder. Mange danskere blev eksponeret for tilbud gennem medlemstilbud, nyhedsbreve, Google og prissammenligningssider.

Vil du vide mere om data fra julehandlen?

Gavekøb til andre er vores foretrukne

Black Friday ændrer vores købsmønstre. I stedet for kun at købe til os selv, køber vi i højere grad gaver til andre. I Danmark oplyste 63% af de adspurgte, at de købte gaver i 2023, sammenlignet med 71% to år tidligere. I Norge svarede 63%, at de købte gaver på Black Friday sidste år.

Muligheden for fleksibel levering er essentiel

Stigende e-handel og større omsætning kan føre til forsinkelser i ordrebehandling og leveringstid. Ifølge Bring Research var 22 % af danske forbrugere meget tilfredse med leveringen af deres Black Friday-køb, selvom næsten halvdelen mente, at leveringen tog længere tid end normalt.

I Danmark har mange hentet deres varer på udleveringssteder, fået dem leveret hjem, eller brugt pakkebokse. Derfor er det klogt at tilbyde kunderne flere leveringsmuligheder.

Råd til Black Friday 2024

  1. Skab opmærksomhed: Vær tidligt ude med taktisk kommunikation for at gøre kunderne opmærksomme på dine tilbud. Skab interesse omkring dine produkter inden Black Friday, så kunderne kan planlægge deres køb.
  2. Ram din målgruppe rigtigt: Kend din målgruppe og tilpas dit budskab. Husk, at mange er på jagt efter gaver til andre. Det er vigtigt at vide, hvem du henvender dig til, og hvad du ønsker at formidle i de forskellige kanaler.
  3. Tilbyd gode leveringsalternativer: Tilbyd ekspreslevering, hjemmelevering og levering i pakkebokse. Giv dine kunder flere valgmuligheder og hold dem opdateret fra bestilling til levering. Gode bytte- og returordningerviser, at du tager kunden alvorligt.

Held og lykke med planlægningen af Black Friday 2024. 

Den indsigt du skal bruge for at øge gavesalget i netbutikken

Vil du tiltrække så mange nye kunder som muligt, når gavesæsonen nærmer sig, og fremstå som en solid og sikker webshop?

Læs mere

 Glad pige åbner julegave købt på Black Friday sammen med sin bedstefar og søster

Black Friday tips - Sinnerup & POMPdeLUX deler 9 råd

En af årets mest hektiske shoppingperioder er lige om hjørnet – Black Friday og Black Week. Ifølge Brings e-handelsrapport, Bring Research, benyttede kun halvdelen af kunderne sig af tilbuddene sidste år. Hvordan kan webshops tiltrække endnu flere kunder i år? Vi har talt med to af Danmarks mest populære webshops for at høre, hvordan de forbereder sig på Black Friday.

Et barn sidder mellem en mand og en kvinde i en sofa juleaften og åbner en julegave

5 juletips til webshops

Har du brug for konkrete juletips til din webshop? Julehandlen på nettet fortsætter med at vokse, og for at tiltrække flere kunder til at handle julegaver online er det afgørende at forstå deres primære motiver. Sidste år valgte mange at købe julegaver online for at spare tid, penge og nyde den bekvemmelighed og fleksibilitet, som online shopping tilbyder. Hvordan kan du bedst forberede din webshop til den kommende julehandelssæson?

En kvinde står med en pakke i hånden uden for et Bring udleveringssted

Vind kunder med flere leveringsalternativer i checkout

Vi har alle sammen været der – besøgt en webshop, hvor det bestemt ikke var nemt, at finde frem til, hvad det kostede at få varen leveret. Og for at få information om leveringstiden, har du måske været nødt til at dykke ned i betingelserne. Hvis du vil vinde købet og kunderne, skal du fjerne alle disse friktioner. Her fortæller vi, hvordan du gør.