Black Friday er blevet et stort og etableret fænomen, og konkurrencen om online-kunder er stor. Flere og flere vælger at handle på nettet, da det opleves som nemmere og mere fleksibelt end at handle i fysiske butikker. Ingen kø, varerne er let tilgængelige og udvalget er generelt bredere. Muligheden for at gøre en god handel er også en vigtig årsag for mange.
For at holde dig opdateret om, hvad der er vigtigt for onlinekunder, gennemfører vi regelmæssige undersøgelser blandt skandinaviske forbrugere - Bring Research.
Black Friday-undersøgelsen blev gennemført i december 2021. 22% svarede at de kun handlede i fysiske butikker i denne periode. Det betyder, at netbutikkerne allerede har godt styr på Black Friday. I en økonomisk usikker tid vil gode tilbud være endnu mere attraktive for kunderne. Spørgsmål er om trenden vil fortsætte?
Stort potentiale for mersalg
I 2020 sagde 44% af kunderne, at de havde benyttet sig af tilbuddene på Black Friday, hvilket betyder, at der fortsat er stort potentiale for at sælge endnu mere på nettet.
Der er dog delte meninger om Black Friday blandt kunderne. Mange mener, at det fremmer overforbrug, og at det ikke er miljøvenligt. Det opleves også som stressende og besværligt hos nogle, og mange siger, at de ikke stoler på de tilbud, der gives. Hvis webshoppene ønsker at sælge mere til flere kunder, er det vigtigt at være klar over disse modargumenter.
Når kampen om kunderne og kronerne er ekstremt store i denne periode, hvad kan du så gøre for at tiltrække både nye og gamle kunder?
Vigtigt at skabe tryghed
De kunder, der vælger at handle på nettet, forventer andre ting end dem, der udelukkende handler i fysiske butikker. De e-handlende er ude efter at spare tid og penge samt undgå stress og køer. De ønsker valgmuligheder og fleksibilitet.
Vores kundeindsigt viser, at det er endnu vigtigere, at webshoppene imødekommer kundernes behov under højsæsonen allerde inden jul og sørger for, at de kan føle sig trygge. Det handler bl.a. om at give relevante oplysninger til kunden gennem hele købsprocessen. Vidste du for eksempel, at hurtig levering og hjemmelevering er meget vigtigere for kunderne i julen end resten af året?
Kommunikation er nøglen
- Kun 13% foretog impulskøb, da de besøgte en webshop eller en fysisk butik under Black Friday i 2019.
- Hele 60% svarede derimod, at størstedelen af det de købte var ting, som de allerede havde planlagt at købe, og at de søgte efter gode tilbud.
Det er derfor vigtigt, at kommunikere med kunderne i god tid før højsæsonen for at gøre dem opmærksomme på dine tilbud. Eftersom mange oplyste, at de ikke stolede på tilbuddene i denne periode, er det smart at tydeliggøre før- og efter-priser, som kunderne kan stole på.
Selvom Black Friday regnes som starten på julegavehandlen, viser vores undersøgelse, at kunderne mest handler til sig selv. Det kan derfor betale sig at differentiere kommunikationen til dem, der handler til sig selv, og dem, der køber gaver.
Sørg for at skabe en problemfri købsoplevelse! Det gør du ved at holde kunderne informerede, hele vejen frem til at varen er blevet leveret.
Brug flere kanaler
Bring Research-rapporten viser, at kunderne bruger flere kanaler for at finde det perfekte tilbud på Black Friday. De fleste fandt deres tilbud ved at gå direkte til webshoppen (38%), men også nyhedsbreve og medlemstilbud var udløsende triggere for køb. Hele 26% benyttet også Google eller en anden søgemaskine for at finde tilbud inden Black Friday. Overvej derfor at kommunikere dine tilbud via forskellige kanaler forud for selve peak-perioden.
Udvid returfristen, og tilbyd hjemmelevering
Hvad lægger kunderne vægt på, når de køber julegaver på nettet? Hele 82% mener, at udvidet returfrist er vigtig. Det er ikke så mærkeligt, eftersom hele 63% starter julehandelen allerede på Black Friday. Det gælder uanset alder og køn. Udvidet returfrist skal fremgå tidligt i købsprocessen. Det gør dine kunder trygge og øger sandsynligheden for, at købet gennemføres.
Leveringsalternativer som hurtig levering og hjemmelevering er meget vigtigere for kunderne i julen end resten af året. Af de adspurgte mener
- 82%, at det er vigtigt at få varerne hurtigt leveret.
- 60%, at de ønsker at benytte hjemmelevering.
Det betyder, at hvis du ikke har dette leveringsalternativ i din webshop, kan det være en god ide at tilbyde det i denne periode.
Med tjenester og alternativer, som er tidsbesparende og forenkler hverdagen, giver du merværdi til dine kunder!
Opsummeret – sådan forbereder du dig til Black Friday, 8 hurtige tips:
-
Sæt fokus på smart og tryg julehandel i stedet for personligt forbrug. At opfordre til overforbrug kan have den modsatte effekt hos mange kunder.
-
Kommunikér i god tid for at gøre kunderne opmærksomme på webshoppens tilbud under Black Friday.
-
Benyt flere forskellige kanaler for at få dine Black Friday-budskaber frem. Det kan give dig salget i stedet for konkurrenterne.
-
Skab tillid ved at være transparent med før- og efter-priser.
-
Hav forskellige budskaber til dem, der handler til sig selv, og dem, der skal købe gaver.
-
Hold kunderne informerede undervejs, frem til at varen er blevet leveret.
-
Tilbyd fleksible bytte- og returordninger.
-
Sørg for, at du har de rette leveringsalternativer på plads, f.eks. ekspres- og hjemmelevering.