Fremtidsteknologi

Forskning i teknologi gør Bring klar til fremtiden

Bring og moderselskabet Posten Norge ruster sig til fremtiden. I afdelingen for Fremtidsteknologi på hovedkontoret i Oslo forskes der i en række teknologier, som kan spille en vigtig rolle for fremtidens leveringer og videreudviklingen af Bring.

Denne glade flok repræsenterer Future Technology-afdelingen.
Publiceret 2022-06-16 Sidst opdateret 2023-04-04
Written by Nina Danielson-Kienast

Formålet med afdelingen for Fremtidsteknologi er at ruste Bring og moderselskabet Posten Norge til fremtiden og skabe viden og tryghed for, at virksomhederne tidligt kan tage ny teknologi i brug.

– Det er vildt, hvor hurtigt verden udvikler sig omkring os. Det kan nogle gange føles kaotisk og være næsten umuligt at følge med i. Derfor gennemfører vores team for Fremtidsteknologi praktiske test og udbreder teknologi for at skabe viden, interesse og engagement hos vores kolleger, siger afdelingschef Sven Richard Magerøy Tønnessen.

De seneste måneder har teamet, der består af otte personer, bl.a. forsket i, hvordan 3D-print kan skabe værdi for selskaberne, og hvordan man kan udvikle apps og services uden brug af kodesprog. De har undersøgt om VR – virtuel realitet – kan effektivisere arbejdet for Bring og Posten Norges ansatte og eksperimenteret med selvkørende robotter til "last mile"-leveringer.

Medarbejdere eksperimenterer med Virtual Reality
VR er et af de områder afdelingen arbejder med at udforske – både i forbindelse med digitale møder og til brug for træning af, blandt andre, chauffører. Her tester Drifa Hrund Danielsdottir (t.v.) et spil der handler om at stable pakker i en budbil, udviklet af Terje Ballestad (t.h.).

Formålet med projekterne er at lære teknologien at kende på et tidligt stadie, for derefter at dele viden til Bring og Posten Norges kolleger – både dem, der deltager i projekterne, men også alle dem, der på et tidspunkt i fremtiden kan få glæde af teknologien.

Teknologien skal skabe engagement og efterspørgsel

For at kunne introducere ny teknologi på det rigtige tidspunkt mener Sven Richard, at Bring og Posten Norge har brug for tidlig adgang til teknologien, men også at efterspørgslen findes inden for organisationen.

Med sig i teamet for Fremtidsteknologi har Sven Richard Magerøy Tønnessen syv personer med vidt forskellige baggrunde.

Vil inspirere og undervise

Det er en udfordring at nå ud og inspirere så mange medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer, som Bring og Posten Norge består af. Så her er det en fordel, at teamet består af personer med forskellige baggrunde.

– Det bemærkelsesværdige ved mit team er, at det ikke består af en gruppe teknologer. Vores job er at undervise og uddanne mennesker med forskellige baggrunde, og derfor er det vigtigt, at vi forstår vores brugere, siger Sven Richard. Det er et team med teknisk ekspertise, evnen til at lytte og rådgive, til at kommunikere og inspirere.

Sammen har Fremtidsteknologi erfaringer som chauffør i Posten, robotingeniør, forsker, samfundsforsker, jura- og GDPR-ekspert, kunstner, foredragsholder, konsulent og skør opfinder med eget hemmeligt laboratorium.

Del artikel