Vi investerer i cirkulær handel

Vi investerer i cirkulær handel - lancerer samarbejde med second-hand markedspladsen Tradera

Vi begynder nu at levere pakker mellem private. Startskuddet bliver et samarbejde med Tradera, Nordens førende markedsplads for genbrugsvarer.

Hvert år køber godt halvdelen af ​​danskerne (54 %) genbrug, viser en undersøgelse, som Userneeds har udarbejdet for IDA. Genbrug er mest populært blandt kvinder, hvoraf hele 66 procent køber genbrugsvarer, sammenlignet med 42 procent af mændene. 

Vi har i mange år leveret pakker fra webshops til private. Nu begynder vi at levere pakker mellem private, og starter et samarbejde med second-hand markedspladsen, Tradera. Med vores Labelfree tjeneste, gør vi det nemt og fleksibelt for dig, der sælger second-hand på markedspladser, da det muliggør direkte handel mellem private. 

Samtidig lancerer Tradera nu en kampagne, som muliggør at sælger kan annoncere gratis, og få fri fragt på pakken til dens nye ejer. Sælgeren behøver ikke engang at printe en pakkelabel men skriver i stedet en kode direkte på pakken, som de modtager gennem vores integrerede fragtløsning. 

Med vores labelfree tjeneste som muliggør handel mellem private, vil vi gøre det nemmere at købe og sælge brugt i hele Danmark, ikke kun i nærområdet hvor du har mulighed for afhentning. At handle mere brugt og mindre nyt er vigtigt, set fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor vi alle kan bidrage og gøre en stor forskel.

Matilda Adelborg, pressechef i Bring

Online genbrugshandel er i kraftig vækst. I løbet af det seneste år er udbuddet hos Tradera i Norden steget med 25 procent. Hver dag er der 5 millioner brugte ting til salg på Tradera. Cirka 1000 nye auktioner bliver lagt ud hver time, og hvert tredje sekund bliver en genstand solgt på Tradera. 

- For at fremme væksten i bæredygtigt forbrug er vores ambition at tilbyde enkel, hurtig og sikker e-handel på Tradera. Fleksible og enkle fragtløsninger, som den vi nu lancerer med Bring i Danmark, er en vigtig brik i puslespillet i den sammenhæng, siger Henrik Rasmussen, landechef, Tradera Danmark. 

Til dig, der vil sælge genbrugsvarer har vi samlet nogen gode tips! 

1. Skriv en god annoncetekst: 

  • Brug populære og relevante søgeord. 
  • Beskriv varen i detaljer. 
  • Skriv hvis det er et kendt mærke. 
  • Inkluder størrelse eller mål. 
  • Vær ærlig omkring skrammer og slid. 

2. Sælg sæsonvarer når de er aktuelle 

  • For en bedre chance for salg, bør du tænke på efterspørgslen. Hvad er hot, og hvad bliver brugt lige nu? Solbriller, sneakers, trenchcoats og forårsblazere fungerer godt til foråret! 

3. Fine billeder 

  • Rengør genstanden. Hvis det er et tøj, kan det også stryges. 
  • Tag billeder med en neutral baggrund og i godt lys.  
  • Vis varen fra flere forskellige vinkler og tag nærbilleder af eventuelle skader/pletter. Så slipper både du og køber for unødvendige overraskelser. 

4. Den rigtige pris 

  • For høj pris forhindrer salg. Tjek lignende annoncer og sæt en pris på samme niveau eller lidt lavere. Nogle varer tager længere tid om at blive solgt. Kan du vente, behøver du ikke sætte prisen ned. 

5. Opret en annonce for hver vare 

  • Det gør det mere overskueligt for køberen og sikrer, at dine varer ikke drukner i hinanden.
  • I nogen tilfælde kan det være smart at lave samlepakker, f.eks. med børnetøj i en bestemt størrelse. 

6. Svar hurtigt på henvendelser 

  • Du bør være tilgængelig. Sæt push-beskeder på og svar hurtigt. Ofte kontakter køberen mere end én sælger, og hvis du ikke reagerer i tide, kan du risikere at miste et salg. 

7. Vælg forsendelse 

  • Hvis du handler hos en af vores samarbejdspartnere, kan du nu sende pakken labelfrit. Du modtager bare en kode som skal skrives direkte på pakken, og derefter afleverer du den til en pakkeshop. 
Del artikel