Hjemmelevering – en konkurrencemæssig fordel

Hjemmelevering – skab en konkurrencemæssig fordel allerede i dag

Sæt dine kunder først, og giv dem den fleksibilitet og valgfrihed de ønsker, når de handler på nettet. Ét leveringsalternativ er ikke altid optimalt for alle. Når du giver dine kunder mulighed for at få leveret deres varer på deres vilkår, viser du, at du har forstået deres behov.

Giv dine kunder en endnu bedre købsoplevelse, når de handler på nettet. Købsoplevelsen er ikke kun begrænset til klik i netbutikken - men omfatter hele vejen hjem til kunden.

Ny undersøgelse viser, at de skandinaviske forbrugere har ændret deres købsadfærd og leveringspræferencer under coronapandamien, og en stor del af dem, vil fortsætte med de nye vaner, når hverdagen vender tilbage til normalen. Flere har især valgt at få varerne leveret hjem for at minimere smitterisikoen.

Mange netbutikker og endda fysiske butikker har under coronapandamien oplevet, at tilbud om levering og især hjemmelevering, har betydet en strøm af kunder. Antallet af forbrugere, som valgte hjemmelevering i 2020 er mere end fordoblet, sammenlignet med sidste år. Så selvom mange fortsat sidder på hjemmekontoret, er tidsbesparende, og tryggere løsninger kommet for at blive - selv efter coronapandamien.

Hjemmelevering i byerne - større fleksibilitet og forudsigelig

I efteråret 2020 lancerede vi en forbedret hjemmeleveringstjeneste, der giver dine kunder i København, Århus, Aalborg, Odense og Trekantområdet en bedre modtageroplevelse.

Det betyder, at mange af dine kunder nu kan få mulighed for:

  • Bedre modtagerstyring - en ny digital brugerplatform giver mulighed for at tilpasse leveringen undervejs.
  • Forudsigelighed – de behøver ikke at sidde hjemme og vente på deres pakke. Vi reducerer leveringsvinduet helt ned til 1 time og med statusopdateringer som "du er nummer 10 på ruten" kan pakken følges undervejs.
  • Større fleksibilitet - mulighed for at ændre leveringstid- og sted. Skal pakken f.eks. sættes ved døren, et andet sted eller omdirigeres til en pakkeshop?  
  • Hurtigere levering – vi kan levere samme dag direkte fra butikken eller lokalt lager.
  • Grønnere levering – levering med elbil eller cykel.

Efterspørgslen efter fleksibel levering er vokset kraftigt de sidste par år. Modtagerne vil kunne tilpasse leveringen til netop det, som er mest bekvemt for dem, på det givne tidspunkt.

Andreas Hald, Adm. direktør, E-commerce & Logistics og Courier & Express.

Bring budcykel

Lige så hurtigt, bare grønnere

Med den nye hjemmeleveringstjeneste nås 750.000 modtagere i centrum af København og Århus med elbil eller cykel. Samtidig er leveringen gjort endnu mere gennemsigtig for både netbutik og modtager, man kan nemlig se når der leveres med elbil eller cykel.

- Bæredygtighed har i lang tid været højt på dagsordenen i Bring, og på leveringsdelen ud mod modtageren er vi kommet langt. Vi har i mange år haft vores grønne cykelbude i København, og i de sidste 1,5 år har vi oplevet en stigende interesse for miljø og bæredygtighed fra både vores kunder og modtagere, så det føles godt, at vi nu kan levere hjem til endnu flere danskere fossilfrit eller CO2-neutralt, siger Andreas.

Som en af nordens største logistikaktører er Bring på forkant med tydelige miljøkrav til sig selv og sine samarbejdspartnere. Inden 2025 skal vi udelukkende benytte vedvarende energikilder i vores køretøjer og bygninger. Gennem et langsigtet arbejde med innovation og investeringer i grønne løsninger, sætter Bring handling foran ord. Det er summen af alt, som betyder noget.

Sørg for at tilbyde dine kunder hjemmelevering

Vil du vide mere? Tag kontakt din kontaktperson hos Bring eller kontakt os, vi er klar til at hjælpe dig. Du kan også få flere oplysninger om hjemmelevering ved at klikke på knappen nedenfor.

12.02.2021