Hvor vil du logge ind?


Derfor bør din netbutik fokusere på bæredygtighed

Sådan kan en tydelig bæredygtighedsprofil give din netbutik en bedre konkurrenceevne

Vidste du, at flere og flere forbrugere fravælger netbutikker, der ikke har en tydelig bæredygtighedsprofil? Med disse råd kan du nemt tilbyde dine kunder en grønnere handel.

Mand sidder ved et skrivebord med en bærbar computer

Klimaforandringerne er vor tids største udfordring – og flere og flere ønsker at ændre deres adfærd for at hjælpe kloden i den rigtige retning. Det påvirker også vores købsvaner.  

– Vi ser, at markedet er i forandring. Forbrugerne køber mere brugt, og de køber flere produkter af høj kvalitet, der holder længere. Stadig flere foretrækker lokalt producerede produkter og kortere transportafstande, og cirkulær økonomi bliver fortsat vigtigere. Alt dette betyder hårdere konkurrence om kunderne på nettet, fastslår Kjersti Pedersen, ansvarlig for Bring Research. 

Flest unge har ændret købsvaner 

Bring Research samler indsigt i, hvad skandinaviske e-handlede interesserer sig for, gennem regelmæssige undersøgelser i samarbejde med IPSOS. For nylig gennemførte vi testshopping i 90 forskellige skandinaviske netbutikker samt en webundersøgelse blandt e-handlende.

Undersøgelsen viser, at 6 ud af 10 e-handlende mener, det er vigtigt, at netbutikken har en tydelig bæredygtighedsprofil. 2 ud af 10 har bevidst valgt at handle i en butik eller netbutik, fordi den havde en tydelig bæredygtighedsprofil – og lige så mange siger, at de i løbet af det seneste halvår har ændret købsvaner på baggrund af ny viden om miljø og bæredygtighed. Blandt dem under 30 år har dobbelt så mange – altså 4 ud af 10 – ændret deres købsvaner i en mere bæredygtig retning.  

– Vi ser en vækst her – og når interessen for bæredygtighed nu stiger i hele samfundet, forventer vi, at købsvanerne ændrer sig endnu mere fremover, siger Kjersti. 

Hjælp kunderne med at vælge bæredygtigt   

Testshoppingen viser imidlertid, at mange netbutikker ikke er fulgt med forbrugernes engagement inden for bæredygtighed:  

I kun 15 % af netbutikkerne, kunne testkøberne vælge produkter, der blev beskrevet som bæredygtige. I 28 % af de undersøgte netbutikker fandt testkøberne informationer om, hvad netbutikken gjorde for miljø og bæredygtighed – men i 20 % af disse tilfælde blev informationerne ikke oplevet som relevante for at vælge mere bæredygtigt.  

Kjersti pointerer, at forbrugerne ønsker hjælp til at vælge mere bæredygtigt – og så holder det ikke at komme med visioner, der ikke tager hensyn til bæredygtighed.  

– Det er komplekst at være forbruger og skulle orientere sig om, hvordan man kan vælge bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at netbutikkerne hjælper kunderne med det. Mange har lagt stor vægt på, hvilke planer de har – men moderne forbrugere er mere interesserede i, hvad de rent faktisk bidrager med, hvis de handler hos dig. Hvad gør du for at hjælpe dine kunder med at vælge mere bæredygtigt, når de handler i din netbutik? 

De, der er bevidste om det, vil vinde kampen om det stadig voksende marked af forbrugere, der ønsker at handle mere bæredygtigt.  

Kjersti giver disse råd til netbutikker, der vil tilbyde deres kunderne en mere bæredygtig e-handel:  

1. Lav konkrete tiltag 

Noget af det bedste, du kan gøre for miljøet, er som bekendt at passe på det, du har, købe mindre og købe brugt. Det er også noget, som flere virksomheder nu begynder at inkludere i deres forretning – som f.eks. IKEA, Zalando og Jernia. Zalando der blandt andet sælger secondhand-tøj i enkelte lande, har udtalt, at de vil satse på mere bæredygtige løsninger. IKEA har åbnet en genbrugsbutik, hvor de køber og sælger dine gamle IKEA-møbler og med glæde giver dig tips om, hvordan du kan renovere de møbler, du allerede har. Hos Jernia kan du får rabat, hvis du afleverer ødelagte drikkeglas, ildfaste fade og stegepander til genbrug.  

– Sådanne tiltag er konkrete og tydelige for forbrugerne – de viser, at du faktisk gør noget. Klimakompensation kan ofte opleves som diffust, siger Kjersti.  

Hun tror, at mange netbutikker er bange for at blive anklaget for greenwashing – og derfor undgår at sige for meget om bæredygtighed, men det er der imidlertid ingen grund til, mener hun.  

– Kunder sætter pris på, at du er åben og transparent omkring de små skridt, du foretager, og at du fortæller om dine erfaringer. Det bidrager også til at inspirere andre netbutikker. 

2. Tilbyd grønnere leveringsalternativer  

Transport af produkter er et område, der nemt kan gøre e-handlen grønnere. Det er også noget, kunden ønsker: Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 ville have valgt et grønnere leveringsalternativ, hvis prisen var den samme. Kun 12 % af de undersøgte netbutikker tilbød imidlertid denne mulighed – det vil sige ved at have beskrivelser som ”fossilfri”, ”klimakompenseret” eller andre informationer om transportørens køretøj eller bæredygtighedsarbejde.  

– Det er informationer, som logistikaktørerne stiller til rådighed, men det er netbutikkens it-systemer, der skal sikre, at informationerne også vises under leveringsalternativerne i check-out. 

Sort/hvid foto af Kjersti Pedersen
Kjersti Pedersen mener, at netbutikker skal blive bedre til at vise grønnere leveringsalternativer i check-out.

I Bring leverer vi i dag Co2-frit i Københavnsområdet, både dag og aften. Rundt regnet når vi 800.000 forbrugere med cykelbud eller el-køretøj. 

Kjersti pointerer, at mange tror, de grønne leveringsalternativer er dyrere – hvilket ikke er tilfældet.  

– Vi ved, at kunderne er prisfølsomme. Hos Bring tager vi hverken mere eller mindre for grønnere levering – det er en omstilling, som sker inden for alle vores eksisterende serviceydelser. Ved at vælge Bring tager kunden et aktivt valg af grønnere løsninger, siger Kjersti.  

3. Giv et grønt sidstehåndsindtryk med bæredygtig emballage   

Ud over at transportere varen grønnere kan du også pakke den ind på en mere bæredygtig måde som f.eks. mindske mængden af luft i pakken og vælge den rigtige type emballage. I testshoppingen modtog 25 % varen i emballage af genbrugsmaterialer, eller på anden måde mere bæredygtig. 

– Det giver netbutikken mulighed for at give et grønt sidstehåndsindtryk og skille sig ud fra konkurrenterne. 

Få gode råd til, hvordan du kan pakke dine vare mere bæredygtigt her.

4. Reducer antallet af returneringer med gode beskrivelser  

En anden enkel måde at reducere udledningen på er at reducere antallet af returneringer. Det er ofte en transportdel, der kunne være undgået, hvis kunden havde fået bedre informationer inden købet. 

– Det vigtigste, du kan gøre for at få færre returneringer, er at lave gode produktbeskrivelser og størrelsesguider, fortæller Kjersti.

Den indsigt du skal bruge for at øge gavesalget i netbutikken

Vil du tiltrække så mange nye kunder som muligt, når gavesæsonen nærmer sig, og fremstå som en solid og sikker webshop?

Del artikel