Hvad er norske varer i transit (NVIT)? Det er varer, der transporteres fra ét sted i Norge til et andet via Sverige eller Finland. Denne transportform bruges ofte, fordi det kan gøre transporten hurtigere, mere effektiv og ikke mindst mere bæredygtig.
Når varer transporteres uden for Norge og derefter tilbage ind i landet, skal de registreres via en transitprocedure, så toldmyndighederne modtager oplysninger om varerne.
Gælder NVIT alle forsendelser til Norge?
Nej, NVIT gælder ikke alle pakker eller forsendelser til Norge. Reglerne gælder primært varer, der transporteres mellem 2 steder i Norge, og et sted på ruten passere gennem Sverige eller Finland. Mange virksomheder vil derfor kun opleve, at en del af deres Norge-forsendelser er omfattet.
Hvordan ved jeg, om mine forsendelser er omfattet?
Hvis du sender varer til bestemte postnumre i Norge, kan forsendelsen være omfattet af NVIT-kravene. Først skal du undersøge, om du sender varer, der skal transiteres.
Det gør du ved at se, om du sender til nogen af de norske postnumre, der modtager varer via Sverige og Finland:
- Begge veje: 0001–6999 til/fra 8300–8599, 9300–9499, 9000–9159, 9170–9181 og 9188–9299
- Begge veje: 0001–7999 til/fra 9160–9169, 9182–9187 og 9500–9999
- Begge veje: 8000–9769 til/fra 9770–9991
- Kun én vej: 9160–9169, 9182–9187 og 9500–9999 til 7000–7999
Sender du til nogen af disse postnumre, skal vi fremover have mere information om dine varer.
Sender du fra andre lande til disse postnumre, kan det også betyde, at varerne skal transiteres.
Bemærk: Eksprestjenester transporteret med fly er ikke omfattet.
Hvilke oplysninger skal jeg bruge?
For NVIT-forsendelser kan vi have behov for følgende oplysninger pr. varelinje:
- Antal
- Varens oprindelsesland (er varen fortoldet ind i Norge, anses den som norsk)
- Værdi og valutakode (inkl. moms)
- HS-kode (minimum 6 cifre)
- Varebeskrivelse
- Brutto- og nettovægt
Jo mere præcise oplysningerne er, desto nemmere bliver transitbehandlingen.
Når du booker transport, har du to muligheder:
- Tilføje transitinformationen på forsendelser til/fra de udvalgte postnumre.
- Tilføje transitinformationen på alle dine forsendelser i Norge.
Vælger du mulighed 2, deler du flere oplysninger, end vi behøver til transit. Du er selv ansvarlig for behandling af personoplysninger (GDPR) og skal derfor vurdere, om det er i overensstemmelse med reglerne.
Vi arbejder på en løsning, der sletter overflødige oplysninger så hurtigt som muligt.
Skal jeg ændre noget i mit bookingsystem?
I de fleste tilfælde fortsætter du med at booke transport som normalt. Transitoplysninger sendes via dit eksisterende bookingsystem eller gennem din integration til Bring. Vi arbejder løbende sammen med TA-leverandører og kunder om at gøre processen så enkel som muligt.
Gælder det også VOEC-forsendelser?
Hvis vi allerede modtager VOEC-oplysninger for de relevante forsendelser, har vi som udgangspunkt også adgang til de transitoplysninger, der er nødvendige.
Det betyder, at de samme oplysninger normalt ikke skal sendes flere gange.
Hvad sker der, hvis oplysninger mangler?
Hvis nødvendige oplysninger mangler, kan den norske Tolletaten efterspørge yderligere data. Derfor er det vigtigt at vide værdi og klassificering. Jo bedre datakvalitet, desto mindre risiko for forsinkelser og yderligere behov for håndtering.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvorvidt dine forsendelser er omfattet, eller hvilke data du skal bruge? Kontakt din kontaktperson hos Bring eller vores kundeservice for rådgivning om eksport til Norge og NVIT.



