Om told
Professionel hjælp til håndtering af told indgår i flere af vores tjenester, hvor vi hjælper dig med effektiv håndtering af tidskrævende papirarbejde og tilpasser toldhåndteringen efter netop dine behov. I de tilfælde hvor du selv har brug for at have kontrol med, hvilke dokumenter du skal bruge, finder du brugbare oplysninger herunder.
Vi skal bruge informationerne til at kunne gennemføre en korrekt eksport- og importdeklaration. Det er vigtigt, at dokumentationen er korrekt og fuldstændig, fordi toldmyndighedernes klassificering af varerne og fastlæggelse af moms og eventuelle told- og importgebyrer baseres på informationerne fra dokumentationen. Bemærk, at du som afsender altid er ansvarlig for at vedlægge de rigtige tolddokumenter. Vær omhyggelig med at udfylde alle nødvendige felter i de forskellige dokumenter, hvis der mangler oplysninger, kan dine varer blive forsinket.
Som afsender er det vigtigt at kontrollere, at virksomheden er eksportørregistreret. Er dette ikke tilfældet, kan varerne ikke afsendes fra Danmark. Danske virksomheder skal registreres for eksport, import og/eller andre toldakviteter i Danmark hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen kan ske via www.virk.dk. I samme forbindelse er det vigtigt at oplyse, at det i Danmark er besluttet, at anvende virksomhedens CVR-nummer som EORI-nummer i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har et CVR-nummer, men kun et SE-nummer anvendes SE-nummer som EORI-nummer. Skal virksomheden oplyse sit danske EORI-nummer skal CVR/SE-nummer foranstilles med DK – f.eks. DK11223344.
Læg tolddokumenterne i et plastcharteque, som fastgøres synligt på din forsendelse og mail de samme dokumenter til dit transportselskab. Skriv på engelsk, hvis forsendelsen skal til andre lande end Norge og Åland.
Kom i gang med told
For at fortoldning kan ske så hurtigt og effektivt som muligt, må du vide hvilke regler der gælder og hvilke fortoldningsdokumenter som kræves.
Her får du 5 tips til at komme i gang med told.
Læs mere om VOEC - VAT On E-Commerce i Norge.
CMR-fragtseddel
En CMR-fragtseddel er en international fragtseddel, der er specifik pr. kunde. For nogle af vores forretningsområder plukker vi disse CMR-fragtsedler ud fra jer, når I bestiller fragt fra os. I fragtsedlen oplyses blandt andet: afsender, modtager, kolli, vægt, omfang, afsendelsessted, ankomststed m.m. Vi hjælper jer med at udfylde CMR-fragtsedlen, når I booker transporten, hvis I ikke ønsker noget andet.
Hvis du selv skal udfylde en CMR-fragtseddel for dit produkt, skal følgende felter udfyldes. Bemærk, at du aldrig kan blande forskellige lande på samme CMR-fragtseddel.
- Afsenderens og modtagerens navn og adresse (for BulkSplit angives: afsender, modtager, terminal og repræsentantens navn og adresse)
- Antal paller
- Antal vedlagte tolddokumenter
- Specifikation af tjeneste
- Pakker/paller
- Antal paller pr. tjeneste (dvs. hvis du sender en forsendelse med flere forskellige tjenester, skal du oplyse antallet af paller for hver specifik tjeneste f.eks. 2 paller breve, 3 paller businesspakker osv.)
- Vægt pr. palle
- Ved EDI-forsendelser, sættes kryds i feltet "EDI-forsendelse"
- Total vægt (brutto og netto)
- Modtager/agent (dem der skal betale indførselsgebyr)
- Afsenders underskrift, by og dato
Momsberegning ved transport til Norge
Hvis din virksomhed har mange forsendelser til Norge, kan I forenkle momsberegningen med et abonnement på internetportalen Bring E-Doc. Her får du adgang til alle tolddeklarationer inklusive bilag, automatisk momsberegning samt adgang til tillægsmoduler til interne analyser. Du kan også samle alle dine forsendelser til Norge i portalen, selvom de bliver udført af andre transportører.
Tips og råd om told
Transportdokument
Afhængig af hvilken vare du sender, skal der vedlægges forskellige former for dokumenter. Hvad du skal vedlægge, samt hvad det skal indeholde, kan du se herunder.
Gods
- Transportetiket
- Enten Handelsfaktura/Commercial Invoice eller Proformafaktura i to eksemplarer
- CMR-fragtseddel
- Samlefaktura kun ved Bulksplit
Pakke (varer under 35 kg)
- Transportetiket
- Enten Handelsfaktura/Commercial Invoice eller Proformafaktura i to eksemplarer
- CMR-fragtseddel
Tempereret
Ved eksport af tempererede varer, der kræver told, klarer vi det for jer, hvis intet andet er aftalt. Hvis du har brug for råd og hjælp, skal du i første omgang kontakte jeres ansvarlige sælger.
Handelsfaktura/Commercial Invoice eller Proforma Invoice
En vare, som skal transporteres uden for EU, skal altid have en fortegnelse over indholdet og dermed have en faktura vedlagt. Om det er en handelsfaktura/commercial invoice eller proforma invoice, der skal vedlægges, kan forklares på følgende måde:
Handelsfaktura
En betalingsfaktura, som vedlægges varen, dvs. en faktura som indeholder betalingsoplysninger til jeres modtager.
Commercial Invoice
I visse tilfælde skal fakturaen måske ikke vedlægges til jeres kunde med selve varen, hvorpå en Commercial Invoice vedlægges i stedet. På denne angives det, hvad godset er værd, for at det skal kunne fortoldes.
Proforma Invoice
Kan anvendes til leverancer, som man ikke betaler eller tager sig betalt for f.eks.:
- Erstatnings- og garantivarer
- Prøver, reklameartikler
- Gaver
- Returvarer
- Reklametryksager
- Anvendes en proforma faktura i forbindelse med en fortoldning ( import ) skal følgende tekst fremgå: ”Proforma fakturaen er identisk med handelsfakturaen ”.
I proformaen skal der stå: "No charge. Value for customs purposes only".
Uanset hvilken af ovenstående du anvender, skal nedenstående oplysninger altid findes:
- Ordre- eller referencenummer.
- Sælger, køber/modtager navn samt adresse på begge.
- Datoen for udfærdigelse af fakturaen samt fakturanummer.
- EORI-nummer, sælgers EORI-nummer og købers CVR-nummer.
- Leverings- og betalingsvilkår.
- Antal kolli, vægt (brutto/netto). Bemærk, at visse varer kræver, at du angiver andre enheder end vægt. F.eks. liter for frugtjuice eller længde for tæpper. Du kan finde oplysninger om, hvilke varer det gælder for, på www.skat.dk.
- Antal samt omhyggelig beskrivelse af indholdet og vægt pr. tarifnummer.
- Toldtarifnummer (samtlige varesorter har et toldtarifnummer) Du kan finde hjælp på: www.skat.dk.
- Oprindelsesland, værdi og samlet værdi i valutatype.
- Eventuelle rabatter
- Fakturadeklaration – deklaration som deklarerer, at godset er af europæisk oprindelse – se yderligere oplysninger herunder.
- Sted og dato samt underskrift.
Download eksempel på Commercial Invoice
Download eksempel på Proforma Invoice
Samlefaktura
For at effektivisere og gøre fortoldningen af forsendelser med BulkSplit lettere – dvs. en eller flere paller med flere forskellige pakker, som skal til flere forskellige modtagere, kræves en samlefaktura, der redegør for alle de tilhørende fakturaer. Når I sender BulkSplit, skal hver vare med samme tarifnummer og oprindelsesland slås sammen på en linje.
Eks. I sender 20 par sko fremstillet i samme oprindelsesland med samme tarifnummer – så kan de slås sammen på en linje.
Samlefakturaen stiller stort set samme krav til indhold som handelsfakturaen, men giver en overordnet information om alle de forskellige pakkers indhold. Herunder findes en skabelon til samlefaktura.
Hvis du anvender din egen samlefaktura, skal du sørge for, at den indeholder antal varer, indholdsfortegnelse, toldtarifnummer, afsenderland, værdi og total sum for de forskellige fakturaer.
Download eksempel på samlefaktura
Transportetiket
Dette er adressekortet. Herunder har vi specificeret, hvilke oplysninger der skal fremgå af transportetiketten. Husk, at ved forsendelser til lande uden for EU skal alle felter om indhold, værdi og antal vedlagt fakturaer/tolddokumenter udfyldes.
- Afsenders og modtagers navn, adresse, telefon og faxnummer
- Årsag til transport (gælder ikke for handelsvarer)
- Omhyggelig beskrivelse af indholdet, inklusive antal
- Antal vedlagte fakturaer/tolddokumenter
- Vægt og oprindelsesland
- Indholdets værdi (kan ikke sættes til 0 kroner)
- Hvad du som afsender vil have, at der skal ske med pakken, hvis den ikke kan leveres.
- Dato og underskrift
CMR-fragtseddel
En CMR-fragtseddel er en international fragtseddel, der er specifik pr. kunde. For nogle af vores forretningsområder plukker vi disse CMR-fragtsedler ud fra jer, når I bestiller fragt fra os. I fragtsedlen oplyses blandt andet: afsender, modtager, kolli, vægt, omfang, afsendelsessted, ankomststed m.m. Vi hjælper jer med at udfylde CMR-fragtsedlen, når I booker transporten, hvis I ikke ønsker noget andet.
Hvis du selv skal udfylde en CMR-fragtseddel for dit produkt, skal følgende felter udfyldes. Bemærk, at du aldrig kan blande forskellige lande på samme CMR-fragtseddel.
- Afsenderens og modtagerens navn og adresse (for BulkSplit angives: afsender, modtager, terminal og repræsentantens navn og adresse)
- Antal paller
- Antal vedlagte tolddokumenter
- Specifikation af tjeneste
- Pakker/paller
- Antal paller pr. tjeneste (dvs. hvis du sender en forsendelse med flere forskellige tjenester, skal du oplyse antallet af paller for hver specifik tjeneste f.eks. 2 paller breve, 3 paller businesspakker osv.)
- Vægt pr. palle
- Ved EDI-forsendelser, sættes kryds i feltet "EDI-forsendelse"
- Total vægt (brutto og netto)
- Modtager/agent (dem der skal betale indførselsgebyr)
- Afsenders underskrift, by og dato
Øvrige oplysninger
Repræsentant
Når du sender BulkSplit til Norge, skal du bruge en repræsentant i modtagende land, som laver skatteregnskab til landets skattevæsen. Repræsentanten skal altså være registreret i modtagende land. Vi kan hjælpe jer med dette, hvis I mangler repræsentant. Kontakt din respektive sælger, så får du hjælp.
Udførselstilladelse og eksportrestriktioner
For visse typer varer skal du vedlægge en særlig udførselstilladelse. Forskellige lande har forskellige regler for, i hvilke tilfælde der kræves udførselstilladelse. Som eksportør har du altid ansvaret for at holde styr på, hvilke regler der gælder. Du kan blandt andet få nærmere information hos Eksportrådet.
Oprindelsesattest – EUR 1 eller fakturadeklaration
Varer, der sendes til lande, som EU har frihandelsaftale med, kan fritages fra toldafgifter helt eller delvist. I sådanne tilfælde skal enten varecertifikatet EUR 1 vedlægges, eller også skal fakturadeklaration skrives eller stemples på fakturaen. Kontakt SKAT for at få flere oplysninger om regler omkring oprindelsesdeklaration.
Du kan bestille varecertifikatet EUR1 hos et bogtrykkeri. Certifikatet skal være forsynet med de danske toldmyndigheders stempel og underskrift, inden det vedlægges forsendelsen. Følgende oplysninger skal angives på EUR1:
- Eksportørens og modtagerens navn og adresse
- Løbende nummerering af varesalg (Kollinummer/antal kolli/vareart)
- Attest fra SKAT.
- Varens oprindelsesland
- Modtagerland
- Bruttovægt/kg
- Fakturanr./dato
- Eksportørens underskrift (skrives i hånden) alternativt kan Bring gennem fuldmagt fra eksportøren underskrive overfor myndighederne.
Hvis du anvender fakturadeklaration, skal der stå følgende på fakturaen: "The exporter of the products covered by this document (customs authorization no…) declares that, except where otherwise indicated, these products are of EEA preferential origin."
Hvis dine pakker og paller med oprindelsesvarer overstiger 45.600,- dkr. , skal du have en særlig bevilling fra SKAT for at kunne anvende fakturadeklaration. Angiv dit bevillingsnummer, når du skriver/stempler fakturadeklarationen.
Indførselsregler/indførselsbevilling
For spørgsmål omkring indførselsregler kan du kontakte eksportrådet, toldmyndighederne eller alternativt konsulatet i modtagerlandet.
Spørgsmål
Hvis du skal sende et ekspresbud med fly, kan du kontakte os på +45 70 103 103
Hvis du sender tempereret gods, kan du kontakte os på +45 96356700
Hvis du sender nogle af de andre produkter, kan du kontakte os på +45 70 20 30 40
Andre relevante hjemmesider, du kan besøge:
SKAT: www.skat.dk
Erhvervsstyrelsen: www.virk.dk
Import af varer fra et land uden for EU.
Der kræves en importdeklaration på alt gods, der indføres – også det gods, der har en ringe værdi. Det er vigtigt, at dokumentationen er korrekt og fuldstændig, fordi toldmyndighedernes klassificering af varerne og fastlæggelse af moms og eventuelle told- og importgebyrer baseres på informationerne fra dokumentationen. Ved salg skal der vedlægges en handelsfaktura fra afsenderen – proformafaktura skal kun anvendes ved f.eks. returnering, reparationer etc. Kan dog anvendes, hvis den er identisk med handelsfakturaen.
Som køber af varerne er det vigtigt at kontrollere, at I er importørregistreret. I Danmark skal virksomheden være importørregistreret, før du kan få varer hjem fra et land uden for EU (3.lande ). Hvis du allerede er momsregistreret, er det et tillæg til din momsregistrering. Registreringen foretages hos Erhvervsstyrelsen.
Ved import af varer er du forpligtet til at betale indførselsmoms, som udgør 25 %. I Danmark fremgår importafgifterne af virksomhedens månedlige importspecifikation fra SKAT. Nogle varer er toldpligtige, procentsatsen varierer og kan kontrolleres på www.tarif.skat.dk.
I Danmark kan du ligeledes søge SKAT om bevilling til Midlertidig oplæggelse, hvilket bevirker, at du har mulighed for, at genudføre varerne eller foretage en fortoldning indenfor 14 kalenderdage, det skal dog bemærkes, at varerne ikke må ibrugtages før en evt. fortoldning er frigivet hos SKAT.
Der findes flere forskellige bevillinger/tilladelser, som kan ansøges hos SKAT alt afhængig af, hvad der evt. skal foregå med de varer du importerer. Kontakt SKAT eller din kontaktperson hos Bring – så kan vi i fællesskab finde den løsning, der er bedst for dig.