Jeg er blevet snydt: Hvad skal jeg gøre?

Jeg er blevet snydt: Hvad skal jeg gøre?

Først og fremmest: Det er ingen skam at blive snydt.

Svindlerne er eksperter i at udforme ’professionelle’ henvendelser, der ser reelle ud, og som snyder os. Der er mange, som det går galt for, og det er helt forståeligt. Det vigtigste er at man reagerer hurtigt for at begrænse skaden.

  • Hvis du har oplyst bank- eller kreditkortoplysninger, bør du straks kontakte din bank eller kortudbyder.
  • Hvis du har oplyst login-oplysninger, bør du ændre adgangskode på alle de websteder og tjenester, hvor den bruges.
  • Brug en to-trins-verificering til login på it-tjenester, hvor det er muligt (engangskode ud over adgangskode).
  • Hvis du har oplyst f.eks. cpr-nummer, kan det blive misbrugt til identitetstyveri. Du kan blandt andet lave en kreditadvarsel og gøre andre ting, se flere anbefalinger på sikkerdigital.dk
  • Hvis nogle af de oplysninger, du har givet, er knyttet til dit arbejde, bør du informere din arbejdsgiver.

Hvis man er blevet offer for bedrageri, anbefaler vi at anmelde forholdet til politiet.

Vi anbefaler også sikkerdigital.dk for mere information, råd og vejledninger til sikker brug af internettet. Denne information er rettet mod både forbrugere og virksomheder.

25.11.2020