For at kunne give kunderne den bedste købsoplevelse må du lære dem at kende. Sådan tester du dine kundernes rejse gennem webshoppen på en billig og effektiv måde.
Vi har spurgt forfatter og digital ekspert, Ida Aalen, om hun kunne give os nogle gode råd til, hvordan man nemt kan komme i gang med at brugerteste sin hjemmeside. Hun er en af Norges førende eksperter inden for sociale medier og har arbejdet med digital kommunikation siden 2009. I dag er hun Produktchef i startup-virksomheden Confrere.
Husk at det ikke er det samme at teste på dine kolleger som at teste på dine brugere.
ida Aalen, produktchef i Confrere
– Noget af det vigtigste, du skal huske, er, at dine kolleger ikke er de samme som dine brugere. Det gælder også designere og andre digitale eksperter. De finder ofte problemer, som den almindelige bruger ikke finder, og påpeger ting som den almindelige bruger ikke ser som problemer, forklarer Ida.
Du har ikke brug for mere end fem brugere
Ida deler syv effektive måder til at sikre, at din digitale brugerplatforme bliver brugervenlige. Fælles for metoderne er, at de hverken er dyre eller specielt tidskrævende.
– Matematiske beregninger viser, at du faktisk ikke behøver mere end fem gennemsnitlige brugere for at have 85 % chance for at afdække problemer på din hjemmeside. Hvis antallet af brugere bliver højere, øger du sandsynligheden – men ikke specielt meget mere. Hvis ikke du gennemfører brugertests, bliver chancen for at afdække problemerne lig nul. Og det skal du for alt i verden undgå, siger Ida.
Her kommer Idas syv bedste tips til at brugerteste dine hjemmesider på en nem og effektiv måde:
1. Mikrotest indholdet
Udskriv den tekst, du ønsker at teste på papir. Fold papiret, så kun overskrift og indledning kan ses. Bed brugerne om at kigge på overskrift og indledning inden de skriver ned, hvilke 3-4 spørgsmål de forventer at få svar på i artiklen. Når det er gjort, kan de folde papiret ud, læse hele indholdet og se, om teksten lever op til deres forventninger. Det øger sandsynligheden for, at du får feedback fra brugerne, som går på selve indhold og ikke eventuelle skrivefejl. Det kan også gøres via e-mail.
2. Spørg folk på gaden
Tag en prototype af hjemmesiden med på en tablet eller en telefon, og vis den til folk på gaden – gerne et travlt sted, hvor det er sandsynligt, at du møder din målgruppe. Få dem til at løse en typisk opgave på hjemmesiden – f.eks. at finde en bestemt type informationer eller lægge noget i indkøbskurven. Hvad skaber friktioner i købeprocessen?
3. Test menuer og informationsarkitektur
Har du nogensinde diskuteret, hvad der bør være i menuen? Eller hvad den rigtige kategori er for et bestemt produkt? Med værktøjet Treejack kan du få en ende på diskussionerne og få data til at tage de rigtige beslutninger. Opbyg menustruturen, giv brugerne en opgave, og se om de søger der, hvor du ønsker, at de skal søge.
4. Resultat ved første klik?
Mål hvor brugerne klikker på en side. Forstår de, hvor de forskellige link fører hen, hvad der er produktet, og hvad der bare er et billede? Der findes flere programmer, der kan hjælpe. Min favorit er Chalkmark.
5. Brug eksisterende kunder til at eksperimentere
Lad kunderne opleve prototypen, som var det den ægte hjemmeside. Læg ikke ”loreum ipsum” ind! Hvis du benytter rigtigt indhold, kan du med Hotjar og Google Analytics se, om kunderne anvender linkene. Du kan måle, hvor lang tid de bruger på siden, hvor langt de scroller ned og effektivt fjerne eksempelvis visuelle barrierer (der kan få brugeren til at tro at teksten eller afsnittet ender der).
6. Spørg kunden
Brug moduler som ”Fandt du det, du søgte?” eller ”Var denne side nyttig?”. De kvantitative data er nyttige for at kunne se, hvilke sider du bør tage fat i først, mens de kvalitative data i kommentarfeltet er nyttige input til, hvad du bør forbedre. For en netbutik kan det være særligt nyttigt på hjælpe- og informationssider.
7. Labtest
Det er en af de mest værdifulde testformer, men den kræver også lidt mere tid og planlægning. Sæt dig ned sammen med brugerne foran en computer. Bed dem om at tænke højt, mens de bevæger sig rundt på hjemmesiden og forsøger at løse en opgave – f.eks. at købe noget. Du kan overføre lyd og billede til et andet rum, så andre også kan observere og notere.