Stærkt partnerskab mellem Reshopper og Bring: Skal gøre secondhand til det nemme valg
Genbrug er blevet mainstream – men der er stadig masser af ting, som ligger gemt i skuffer og skabe. Ifølge analyser har 81 procent af danskerne handlet brugt det seneste år – men kun halvdelen har selv solgt noget videre. Det efterlader et enormt uudnyttet potentiale. Her vil et styrket samarbejde mellem Reshopper og Bring flytte grænserne. Målet er at gøre secondhand lige så trygt og bekvemt som at købe nyt – og dermed sænke barrieren for både sælgere og købere.
Partnerskabet favner bredere end blot levering, men om fælles udvikling af løsninger tæt på forbrugerne, lagerhåndtering hos vores lagerløsning Shelfless – hvor Reshoppers salg af overskudsvarer håndteres – lige fra modtagelse og opbevaring til pluk, pak og levering – samt fælles markedsføring, hvor en ny kampagne skal få endnu flere børnefamilier til at vælge genbrug.
- Med Shelfless får vi en fleksibel løsning, som betyder, at vi kan skalere uden at skulle investere i eget lager. Det giver os mulighed for at vokse hurtigere, samtidig med at vi bevarer fokus på kerneforretningen, siger Lasse Wulff Hansen, CEO i Reshopper.
Hos os i Bring understreger Bjarne Lauritsen, Director Operations Danmark, at partnerskabet er bredt forankret:
- Det er en langsigtet indsats, hvor vi trækker på kompetencer fra mange afdelinger. Vi vil gerne være den partner, der gør det enkelt og trygt at handle brugt – både i Danmark og på tværs af Norden.
Convenience som konkurrenceparameter
Når genbrug skal konkurrere med nykøb, er lavere pris ikke længere nok. Forbrugerne vælger det, der er nemmest.
- Hvis ikke secondhand opleves lige så enkelt og trygt som at købe nyt, fravælger mange det. Derfor er partnerskaber helt afgørende – det er pakkeleverandørerne, der sikrer de professionelle løsninger, som løfter secondhand ind i mainstream e-handel, siger Wulff Hansen.
For børnefamilier – Reshoppers primære målgruppe – er tryghed og fleksibilitet afgørende. Med Reshoppers platform sikres en tryg handel ved at pengene først frigives, når varen er leveret fysisk. Samtidig gør vores app, labelfri løsning og pakkebokse det enkelt at indlevere og afhente pakker døgnet rundt – også på tidspunkter, hvor hverdagen ellers er presset.
Lasse Wulff Hansen, CEO i Reshopper
Et testlaboratorium for fremtidens logistik
For os i Bring giver samarbejdet en unik adgang til værdifuld indsigt i brugernes forventninger og behov.
- Vi får gennem Reshopper mulighed for at afprøve og udvikle nye løsninger tæt på forbrugerne. Det er et testforum, hvor vi lærer meget om, hvordan vi kan gøre logistikken endnu mere enkel for både købere og sælgere, siger Lauritsen.
Det gælder ikke kun levering og afhentning, men også returhåndtering, emballage, og nye tiltag som grønne labels, der gør pakker som sendes med os mere genkendelige ude i pakkeshopsne. Erfaringerne fra samarbejdet bruges bredt i vores arbejde for at skabe løsninger, der kommer hele privatmarkedet til gode.
Fælles fortælling – fælles vækst
Som en del af det udvidede samarbejde har vi og Reshopper også lanceret en fælles reklamekampagne. Kampagnen tager afsæt i en følelse, mange forældre kender: at det kan være svært at give slip på de minder, der knytter sig til børnetøj og legetøj. Med Reshopper og Bring er det både enkelt og meningsfuldt at lade tingene leve videre hos en ny familie.
- Vi tror på, at kombinationen af et stærkt logistisk setup og en fælles fortælling kan få endnu flere børnefamilier til at vælge genbrug. Det handler om at gøre secondhand til det nemme valg, siger Wulff Hansen.
For os i Bring betyder kampagnen også en styrket synlighed i et voksende marked.
- Vi får mulighed for at vise, at vi er tæt på forbrugerne – både når det gælder nye og brugte varer. Og vi får værdifuld indsigt, som vi kan bruge i udviklingen af vores løsninger, siger Lauritsen.
Inspiration til hele e-handlen
Partnerskabet mellem Reshopper og Bring er ikke kun et skridt frem for de to virksomheder. Det er også et eksempel på, hvordan recommerce kan tænkes strategisk ind i e-handel.
- Genbrug er ikke længere et nichefænomen. For e-handlere, der kan tilbyde en lige så smidig recommerce-oplevelse som i deres øvrige webshops, ligger der et stort potentiale, siger Lauritsen.
Vil du læse mere om, hvordan vi arbejder med miljø og bæredygtighed?
Vores overordnede miljømål er at alle vores leveringer skal være 100 % elektriske på last mile med varebil i hele Danmark i 2025.