Sådan opretter du ny salgsordre i Mybring

Du kan nemt oprette ny salgsordre i Mybring, der sendes direkte til varelageret for produktion af ordrerne.

Opret ny salgsordre

Klik på ’Salgsordre’ og vælg ’Opret ny salgsordre’. 

  1. Første trin er at udfylde ’Ordreoplysninger’ for den ordre, du ønsker at oprette:
    1. Udfyld ’Referencenummer’ efter behov.
    2. Dit ’Varehus’ er sat som standard. Hvis du har flere varehuse at vælge imellem, skal du vælge det varehus, du ønsker, skal modtage salgsordren.
    3. Angiv hvilken ’Leveringsdato’ og vælg derefter ’Prioritet’ du ønsker at bestille. ’Normal’ er sat som standard prioritet, men du kan også vælge ’Ekspres’.
    4. Du kan også tilføje din egen ’Reference’ og ’Modtagers reference’ som en del af ordreoplysningerne.
  2. Andet trin er ’Transportvalg’. Angiv hvilket ’Transportselskab’ og ’Transportprodukt’ du ønsker at benytte til forsendelsen. Det er kun det, der er aftalt i kontrakten, der er gældende for valg af transport.
  3. Tredje trin er at udfylde ’Kundeoplysninger’. Det er relevante oplysninger om modtageren af ordren.
  4. Fjerde trin er at udfylde ’Ordrelinjer’. Når du udfylder ’Artikelnummer’ vil registreret artikel automatisk dukke op, og ved valg af ønsket artikel udfyldes ’Beskrivelse’ automatisk. Når du trykker på ’Batchnummer’, kan du vælge, hvilket batch du vil benytte og ’Udløbsdato’ vil automatisk blive udfyldt på basis af artikel og batch. Du kan også ændre ’Antal’ og føje et ’Notat’ til selve ordrelinjen. 
  5. Hvis du skal have flere ordrelinjer, kan du nemt tilføje dette ved at klikke på ’Tilføj ordrelinje’ og følge samme procedure som angivet herover.

Du har også mulighed for at tilføje vigtige beskeder enten til varelager, transportør eller til din kunde under ’Beskeder’.   

Klik på ’Opret ordre’ når du har gennemført alle nødvendige trin.