Kjersti Pedersen, som er Head of Bring Research, kender alt til forbrugeradfærd, og hvad virksomheder skal fokusere på for at kunne dække kundernes voksende behov og krav.
Et stadig stigende antal mennesker shopper online. Det viser vores e-handelsrapporter som hun udarbejder for Bring Research, sammen med analysevirksomheden Ipsos.
Det betyder et stort potentiale for dig, der driver en webshop. Men konkurrencen bliver skarpere, og du skal vinde tilliden hos de stadig mere vante og krævende forbrugere, for at den øgede online shopping kommer dig til gavn.
For at blive en af de bedste, skal du have styr på flere udfordringer, inkl. brugeroplevelsen og hurtig levering. Det positive er, at der ikke altid kræves store greb. Små ændringer er ofte nok til at løfte dig flere trin.
Her er Kjerstis tips, som du burde kigge på for at optimere:
1. Du skal være synlig på søgemaskiner
At være synlig på Google er vigtigst, hvis du vil nå nye kunder. Men det bliver stadig vigtigere også at arbejde med andre kommunikationsflader. Overvej, hvem din primære målgruppe er, før du beslutter dig for, hvor dit fokus skal være. Vil du nå ud til kvinder, er sociale medier og tips fra venner og bekendte meget vigtige kilder. Mænd finder i langt højere grad nye webshops via prissammenligningssider.Mange mennesker, der kommer ind via en søgning, prissammenligningsside eller sociale medier, kommer ofte direkte til produktsiden. Derfor er det vigtigt at inddrage relevante salgsargumenter som hurtig levering og nem returnering fra startsiden.
Et andet aspekt at huske på er, at webshops med mobiloptimerede sider rangerer højere i søgninger på Google.
- Man skal selvfølgelig have en side tilpasset mobilen, for stadigt større dele af forbruget flyttes dertil. Optimér siden, så der kræves færre klik, samt gør det nemmere at få overblik, for eksempel med større billeder, siger Kjersti Pedersen, Head of Bring Research.
2. Tillid
Hvordan skaber du tillid hos dine onlinekunder? Kommunikér enkelt og tydeligt de elementer, der skaber tillid og tryghed. Det kan faktisk være det, der udløser et køb.
Mange kunder leder efter andres oplevelser med webshoppen, så gør det muligt ved at vise feedback på varer og oplevelser.
- Du indgyder tillid ved at give information, så kunden ikke skal søge selv. For eksempel om forskellige leveringsmuligheder tidligt i købsrejsen, siger Kjersti.
3. Gennemgå leverancerne
Et køb er ikke gennemført før varerne er leveret.
- Den fleste er ligeglade med logistik, men her er mange begyndt at vågne lidt, siger Kjersti.
Leveringstid og relevante leveringsmuligheder er noget, som webshops kan forbedre, viser forbrugernes svar i undersøgelsen. Vi ser en øget efterspørgsel på leveringsmuligheder, hvor kunden "ikke kan" tilpasse sig leveringen. Ved at tilbyde kunderne flere leveringsmuligheder giver du dem bedre fleksibilitet og service. Såsom at vælge et udleveringssted efter eget valg eller hjemlevering.
- En e-handler skal under alle omstændigheder tilbyde tre, måske fire, forskellige muligheder. Valget betyder, at du konverterer bedre. Her hos Bring er vi langt fremme med mange forskellige leveringsmuligheder, forklarer Kjersti.
Hun tilføjer også, at grønne leverancer bliver stadig vigtigere og kan være en konkurrencefordel:
- De, der investerer først og stærkest i grønne leverancer, vil kunne bruge det som en salgsfordel.