Egen energi fra solceller

På taget af vores terminaler i Greve og Taulov producerer vi i dag strøm fra solen. Den energi bruger vi direkte i driften, fra sortering af pakker til opladning af elvarebiler. Det er en vigtig del af vores arbejde med at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden.

Solpaneler i Greve

Publiceret 2020-10-19 | Sidst opdateret 2026-09-11

Solceller som en del af driften 

I Greve har vi installeret solcellepaneler på taget af vores terminal, som dækker et areal på knap 2.000 m². 

Ved maksimal kapacitet kan anlægget producere omkring 300.000 kWh om året. Det svarer til elforbruget i cirka 65 gennemsnitlige husstande. 

Energien bliver brugt direkte i vores daglige drift – blandt andet til: 

  • Sortering af pakker 
  • Drift af terminalen 
  • Opladning af elvarebiler 

Det er dog ikke kun godt for miljøet, men også en økonomisk fornuftig løsning, da et er billigere end at skulle købe strømmen ude fra. Når vi producerer mere strøm, end vi selv bruger, sendes den overskydende energi tilbage i elnettet. 

Solcelleanlægget på taget af Brings logistikcenter i Greve
Solcelleanlægget på taget af Brings logistikcenter i Greve

Se, hvordan vi arbejder med solceller 

I filmen kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder med solceller i praksis, og hvordan egen energiproduktion bidrager til vores omstilling. 

Terminalsjefen i Greve
Filmen viser, hvordan vi arbejder med solceller i praksis

Fokus på energieffektiv drift 

Solceller er én del af en bredere indsats for at reducere energiforbruget på vores terminaler. 

Vi arbejder også med: 

  • LED-belysning, der automatisk tilpasser sig dagslys 
  • Automatiske porte og døre, der reducerer energitab 
  • Ladeinfrastruktur til elvarebiler på terminalerne 

Tiltagene er med til at sikre en mere energieffektiv drift i hverdagen. 

Brings nye grønnere logistikcenter i Greve
Brings logistikcenter i Greve

En del af hele værdikæden 

Arbejdet med solceller er en del af vores samlede tilgang til bæredygtighed. For os handler det ikke kun om transport, men om hele værdikæden – fra energiforbrug på terminaler til leveringen af pakker. 

Ved at producere en del af vores egen energi tager vi et konkret skridt mod at reducere vores samlede klimaaftryk. 

Fakta om solceller

  • En solcelle omdanner sollys til energi og således ikke solens stråler, derfor produceres der også energi når det er overskyet. 
  • En solcelle består af halvledere (silicium) som fungerer som dioder.
  • Når solens stråler rammer disse dioder, opstår der en elektrisk strøm.  
  • Hver enkelt celle giver anledning til en forholdsvis lav spænding, derfor er solcellerne forbundet i serie af flere solceller.  
  • For at strømmen kan bruges i f.eks. en stikkontakt skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en net-inverter, der forbundet til det almindelige energisystem. 

Læs mere

Bring-elbil

Landsdækkende levering med el-biler

Fra 1. juni 2026 leverer vi pakker med elektriske varebiler i hele Danmark. Det betyder, at den sidste del af leveringen der foregår med varevogn, fra vores terminal til pakkeshop, pakkeboks eller hjem, nu kommer med el-biler.

Bring bil bag træer

Vores klimamål

Hos Bring arbejder vi målrettet for at reducere klimaaftrykket fra transport. Som en stor nordisk logistikaktør er det vigtigt for os at tage ansvar og aktivt arbejde med løsninger, der reducerer vores udledning. Bæredygtighed er en central del af vores forretning, og vi arbejder løbende på at finde nye og mere effektive måder at reducere vores klimaaftryk på.

Derfor er Bring et smart valg, når du vil reducere din klimapåvirkning inden for logistik

Vi er en af de førende logistikvirksomheder i Norden med en klar og ambitiøs bæredygtighedsdagsorden. I Posten Bring koncernen arbejder vi målrettet på at reducere vores klimaaftryk og udvikle løsninger, der gør det nemmere for vores kunder at vælge mere bæredygtig logistikløsning. I 2025 har vi reducerede vores udledning med 18 % i forhold til 2022, svarende til 79.887 tons CO2.