5 tips: Sådan vinder du kunder med en god returordning

5 tips: Sådan vinder du kunder med en god returordning

I takt med at forbrugernes forventninger stiger, bliver en tydelig og enkel returhåndtering afgørende for at opbygge loyalitet og øge salget. Med en enkel returordning undgår du, at kunderne afbryder købet – og sikre tilfredse kunder, der vender tilbage.

I dag købes flere og flere julegaver online. Der er imidlertid stadig nogle faktorer, der får kunderne til at tøve med at trykke ”køb” i en webshop i stedet for at handle i en fysisk butik.  

For hvad nu hvis produktet ikke er, som kunden forestiller sig, hvis tøjet ikke passer, eller hvis gaven ikke falder i smag?

Gode returordninger giver mersalg

Hvis kunderne er trygge ved, at det er nemt at returnere varen, er der større chance for, at de handler i din webshop. Og en god returoplevelse gør, at de oftere også handler hos dig igen. 

Er returordningen i din webshop god nok?

Download vores tjekliste for en god returløsning

Gør dine kunder trygge med hensyn til returneringer med enkle foranstaltninger

Her har vi fem gode råd til jer, der driver en webshop, der kan gøre dine kunder trygge ved returnering:

1. Informer om returordningen på forsiden 

Hele 6 ud af 10 tjekker returinformationer, når de handler i en webshop, de ikke har handlet i før. Udvidet returfrist er imidlertid det, de fleste webshops oftest fremhæver på forsiden – selvom det er den faktor, der er mindst vigtig for kunderne. Returneringsomkostninger og brugervenlighed er nogle af de vigtigste faktorer.

Det er derfor vigtigt at sørge for, at de oplysninger kunden er mest interesseret i, er synlige på forsiden. Ellers er der stor risiko for, at kunder, der er tvunget til at bruge tid på at finde disse oplysninger, afbryder deres køb. Sørg for, at det er nemt at finde oplysninger om returneringsbetingelserne i din webshop.

2. Skriv returvilkårene så alle kan forstå dem

Ud over prisen vil kunderne gerne vide, hvordan de kan returnere varerne, og hvornår de får pengene tilbage.    
  
Tænk over, hvordan du formidler disse oplysninger – det kan have stort betydning for samlede oplevelse. Mange webshops har kun et generelt afsnit om fortrydelsesret. Men juridiske termer og fokus på, hvad kunden ikke skal gøre, kan have en negativ indvirkning, hvor de bliver bange for at gøre noget forkert og i stedet afbryder købet. Giv hellere en venlig og enkel beskrivelse af, hvordan kunden kan returnere varen – ofte skal der ikke meget til. 

Derudover vil mange kunder sætte pris på, hvis pakken også indeholder en god beskrivelse af, hvordan varen skal returneres – det er først når kunden har modtaget varen, at en eventuel returnering er aktuel.

3. Mind kunden om returordningen i check-out

9 ud af 10 webshops giver ikke nogen informationer om returnering, når kunden er kommet til check-out. Det kan imidlertid være en god idé for at undgå, at købsprocessen bliver afbrudt. Hvis kunden bliver mindet om, at varen nemt kan returneres, giver det en ekstra tryghed. Her har du mulighed for at skille dig positivt ud. 

4. Organiser returneringen for kunden 

Jo mindre kunden selv skal tænke på, i forbindelse med returnering, desto bedre opleves servicen. Imidlertid skal kunden selv håndtere hele returneringsprocessen i de fleste webshops.

Det er en kundevenlig løsning at sende produktet i emballage, der også kan bruges til returnering – og noget som 5 ud af 10 webshops gør. En anden løsning, kunderne sætter pris på, er at vedlægge en færdig udfyldt returlabel – men det er noget kun 3 ud af 10 webshops praktiserer. Det er ikke alle, der har en printer, og det betyder at en færdigudfyldt returlabel gør det meget nemmere.

Eller tilbyd en endnu enklere løsning - labelfri returnering. Med vores løsning behøver du ikke at sende en returlabel til dine kunder, de bestiller blot en returlabel via webshoppen og modtager en pakkekode/QR-kode, der kan bruges i vores pakkebokse eller pakkeshops.

5. Bekræft, at pakken er modtaget og vær hurtig til at refundere pengene

Når varen er sendt retur, bliver kunden glad for en bekræftelse på, at webshoppen har modtaget den. Det er dog ikke alle webshops, der tilbyder sporing af returneringer, efter de er blevet afsendt. Husk, at tydelig information undervejs både giver kunderne tryghed og gør, at de slipper for at kontakte kundeservice. Det betyder også, at I sparer både tid og penge.

Vær tydelig, hvornår kunderne kan forvente at få pengene tilbage – husk, at de forventer, at beløbet bliver refunderet hurtigt. Hvis det tager mere end to uger, før pengene er refunderet, giver det ikke noget godt sidstehåndsindtryk. Det er noget, kunden har meget lidt forståelse for.

Test om din returløsning er god nok:

Din returløsning kan være et af dine bedste salgsargumenter – eller det der får kunderne til at vende om ved døren. Derfor har vi lavet denne tjekliste. Brug det som et værktøj til at udforske og forbedre returløsningen i din webshop.