pakker

Pakker

Emballering

Det er afsenders ansvar at indholdet pakkes rigtigt. Pakker og paller skal kunne klare normal transporthåndtering, hvilket kan indebære flere omlastninger og omsorteringer under fragten. Den ydre og indre emballering skal derfor tilpasses til indholdet. Flydende indhold og pulver skal pakkes således at det kan absorberes i den ydre emballering, selvom den indre emballering skades. Gods på paller skal være emballeret således, at det holder sig samlet på pallen under hele transporten, og helst fæstnet med krympefolie og pallekrave. Godset skal holdes indenfor pallens kant.

Korrekt pakket gods medfører en mindsket risiko for skader og dermed forsinkelse. At indholdet er rigtigt emballeret kan desuden medføre økonomiske fordele da det sparer plads, hvilket giver en lavere fragtberegnende vægt. For detaljeret beskrivelse om mål og vægt se information vedrørende det respektive produkt.

Godset skal være rigtigt pakket for at få erstatning ved eventuel skade. Hvis du vil være garanteret fuld erstatning, anbefaler vi vores særskilte transportforsikring Cargo Insurance. I øvrige tilfælde sker erstatningen ud fra NSAB 2000 hvilket er begrænset til 8,33 SDR pr. kilo godsvægt.

Har du yderligere spørgsmål om hvordan dine forsendelser skal emballeres, kontakt da venligst Bring Parcels kundeservice på +45 70 28 60 70.