Vi oplever at flere forbrugere bliver miljøbevidste og efterspørger grønne alternativer. Som en stor logistik aktør i Skandinavien, er vi en vigtig del af vores kunders værdikæde, derfor vil vi også gå forrest og finde nye måder at forbedre vores miljøindsats på.

Ambitiøse mål

Vi har løbende reduceret vores CO2 udslip de sidste 10 år. I 2016 nåede vi vores 2020- mål om en reduktion på 40 %, -  fire år før tid.

”Årsagen til vores fornemme resultat skyldes flere faktorer, blandt andet en stor omstilling til biodiesel både i vores egne og underleverandørernes køretøjer. Desuden har vi erstattet en stor del af vores egen vognpark og oplært vores chauffører i miljøkørsel siger Catherine Löfquist, miljøchef for Bring.”

I 2017 kunne vi yderligere reducere vores CO2 udslip med 6 %, der betyder en samlet reduktion på 47 % siden 2008. Vi har derfor sat en ny ambitiøs målsætning, om at være helt fri for fossile brændstoffer inden 2025, hvad angår køretøjer og fast ejendom.

Vi arbejder aktiv for en bæredygtig udvikling

Skal vi nå vores miljømål, må vi tænkte innovativt og arbejde med forskellige klimavenlige løsninger. Vores næste skridt er et større fokus på el-varebiler - og vi er allerede godt i gang. Lige nu har vi Norges største vognpark af el-køretøjer med ca. 1200 elektriske køretøjer. Vi forventer også at den første Tesla Semi elektriske lastbil leveres i 2019/2020, som skal fragte pakker mellem terminalerne i Norge.

Det er ikke kun de tunge køretøjer, som oplever en ændring, vi fokuserer meget på optimering af last mile, for at forbedre miljøet i byerne og sikre, at vi kan levere miljøvenligt helt ud til modtageren. Koncernen bliver den første i Norden, til at teste den elektriske varebil fra kinesiske Saic, der skal levere pakker i bl.a. Oslo.

Allerede nu har vi flere el-cykler på gaderne i de største skandinaviske byer som København, Malmø og Gøteborg, hvilket gør det nemmere og hurtigere at levere pakkerne.

Elektrisk cargo cykel
Elektrisk cargo cykel

Grøn adfærd

Vi tænker miljø ind i vores arbejde og fokuserer på omstilling til en grønnere adfærd. Vi forsøger løbende at udnytte vores ressourcer mere optimalt såsom optimering af køreruter. Vi uddanner også vores medarbejdere i miljøspørgsmål og til at tænke bæredygtigt. En stor del af vores miljøindsats er, at samarbejde med vores kunder for at finde miljøvenlige transportløsninger.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med miljøet og hvilke miljømål vi har sat os. Så kan du læse meget mere her:

Læs mere om vores miljøarbejde