Andelen af kunder, der returnerer varer, er steget i alle nordiske lande siden 2014 ifølge årets e-handelsrapport fra Bring. Blandt dem, der handler flere gange om måneden, og blandt forbrugere under 30 år, har hele 6 ud af 10 returneret en vare, de har købt på nettet.

Påvirker tydeligt loyaliteten
Over 40 procent af forbrugerne siger også, at de har undladt at returnere, til trods for at de ikke var tilfredse med deres køb. Op imod halvdelen af disse kunder siger, at de ikke vil, eller er usikre på om de vil handle i samme netbutik igen.

– En smidig og positiv oplevelse af returneringen er et must for succes. Når returløsningerne bliver bedre, stiger loyaliteten, fordi en god oplevelse af returnering er vigtig for at få kunderne til at vende tilbage. Se det som en mulighed for dialog og mersalg! siger Stefan Sommer, Bring Danmark.

Smidige og relevante løsninger
Tydelige, enkle, relevante og forudsigelige løsninger er det, forbrugerne vil have.

– Valgfrihed er vigtig, også når det handler om, hvordan man vil returnere. Med en god proces i bunden og smidige returordninger, eksempelvis ved hjemmelevering eller i pakkeautomat, kan du overgå kundernes forventninger til returoplevelsen og vinde deres loyalitet, siger Stefan Sommer.

Fakta

  • Brings e-handelsrapport bygger på svar fra næsten 6.300 forbrugere og over 400 netbutikker.
  • Andelen, der returnerer varer, de har købt på nettet, er steget fra 4 ud af 10 sidste år til 5 ud af 10 i år.
  • Blandt dem, der handler ofte, har hele 6 ud af 10 returneret en vare, de har købt på nettet.
  • Det er også mere almindeligt at returnere blandt forbrugere under 30 år.
  • De fleste returneringer finder vi blandt dem, der køber tøj, hvor hele 80 % af tøjreturneringer skyldes, at tøjet ikke passer eller har en forkert størrelse.
  • Halvdelen af dem, der handler på nettet, har undladt at returnere en vare, de ikke var tilfredse med. Ca. halvdelen af disse siger, at de ikke vil, eller er usikre på om de vil handle i samme netbutik igen.

Se flere oplysninger og alle tal i Brings e-handelsrapport

 
For flere oplysninger, kontakt

Stefan Sommer, Vice President Domestic Operations, +45 232 914 12, stefan.sommer@bring.com

Bring
Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i Norden. Vi hjælper dig med effektivt at transportere, lagre og levere. Med et helhedstilbud inden for pakker, gods, termo, lager, bud og post kan Bring bistå din virksomhed med små og store opgaver i Danmark og derfra til eller fra resten af verden. Sammen finder vi den bedste løsning for jer – til jer eller direkte til jeres kunder.