Hvor vil du logge ind?


Ny digital løsning, skal gøre det nemmere for e-handlende at få leveret varen hjem - uden at de skal sidde hjemme og vente på levering

Løsningen blev allerede tilgængelig på bring.dk i starten af marts 2019 og er en del af et længere projekt, der skal erstatte den gamle trackingplatform

Både modtager og afsender vil opleve at layoutet på trackingsiden, er blevet mere brugervenligt og med den platform kan vi udvikle fremtidige leveringsløsninger, der er tilpasset modtagernes travle hverdag og behov for fleksibilitet.

”En af de vigtigste ting, vi kan gøre er at forenkle vores digitale interaktioner med modtager. Med en enkel og fleksibel platform, påvirker vi ikke kun modtagerens tilfredshed, men også potentialet for at det er Bring som vælges i næste check-out” siger Johan Holgersson, VP Digital E-commerce & Logistics.

Modtagerne vil have pakken leveret hjem

Den seneste Bring Research rapport viser, at de skandinaviske e-handlende ikke får leveret, sådan som de faktisk ønsker det. Næsten 50 % vælger at hente deres pakke ved et udleveringsted, men fik de chancen, vil halvdelen af disse, have valgt at få pakken leveret hjem i stedet.

Årsagen til at mange fravælger hjemmelevering, er fordi de ikke oplever det som enkelt. Ny teknologi er derfor svaret på, hvordan hjemmelevering gøres mere fleksibel og skaber en bedre oplevelse for modtageren.  

Infografik_levering
Sådan vil e-handlende have leveret - Bring Research "Stay competitive"


Fleksibel leveringsløsning

I efteråret udvidede vi hjemmeleveringstjenesten til både dags- og aftenlevering, samtidig fik modtageren mulighed for, at få leveret også selvom de ikke er hjemme. Med den nye trackingside kan modtageren digitalt give samtykke til, at chaufføren må stille pakken et aftalt sted på adressen.  

I løbet at 2019 får modtageren endnu større frihed, når det bliver muligt, at omdirigere sin pakke til en pakkeshop.

Bedre kundeoplevelser

Med Flex levering matcher vi modtagerens forventning om enklere og mere fleksibel levering. Modtageren er ikke længere bundet af leveringsvalget i check-out, men kan vælge den leveringsmåde som passer på selve leveringsdagen.

Den nye digitale løsning giver os flere fordele og gode betingelser for fremtidig udvikling samt forbedre både kundens og modtagerens oplevelse når de tracker pakker.


Share Article