Hvor vil du logge ind?


Testshopping viser: Sådan tilpasser du leveringsvalg i kassen


Vi lod forbrugere shoppe i 90 skandinaviske webbutikker sammen med IPSOS både på pc og mobil. Målet var at finde ud af, hvordan levering og returnering bedst kan tilpasses i en webbutik. Her er vores bedste tips til webbutikkens kasse.


1. Lad kunden vælge leveringsalternativ og derefter betale

I en fysisk butik eller et indkøbscenter betaler kunden varen i kassen og går derefter fx til en serviceskranke, hvor de kan indlevere varen til levering hjemme. Hvis denne proces kopieres direkte til webbutikken, går det galt. For 80 % af de e-handlende synes nemlig, at det er vigtigt at få en god beskrivelse af leveringsservicen, inden de gennemfører købet. Da testshopperne skulle afgive en bestilling uden leveringsoplysninger på forhånd, beskrev de købet som utrygt. Vær transparent omkring levering i kassen, så kunden tør handle.

powered by Typeform

2. Vi siger det igen: Beskriv leveringsalternativerne bedre i kassen

Du har sikkert allerede hørt det, men det er stadig et meget hot tip.  For da vi analyserede de gennemførte testkøb, så vi, at i 30 % af alle tilfældene havde testshopperne ikke forstået leveringsbeskrivelserne i kassen og måtte lede efter oplysninger andre steder. Det gjaldt især beskrivelse af hjemmelevering!  I mange tilfælde oplevede testshopperne, at væsentlige oplysninger manglede, men ofte var det bare utydeligt. Hvad betyder levering til døren egentlig? Afleveres varen på jorden foran porten, eller bliver den båret op til døren ind til køberens lejlighed? Kontroller eventuelt, hvilke spørgsmål kundeservice får, og gør beskrivelserne bedre i kassen. Se eventuelt også billedeksempler i rapporten, de er lærerige.

3. Lad kunden vælge tid, eller fortæl i hvert tilfælde, hvilket tidsvindue du har

Testshopperne syntes, at det føltes usikkert at bestille hjemmelevering, når det ikke var muligt at vælge tidspunkt i kassen – noget som også var ualmindeligt i testene. Men de mente, at hvis de bare kunne læse i kassen, hvilke tidsvinduer de kunne vælge efter købet, havde det betydet meget. Hver anden svensk webbutik gav enkel information om tidsvindue i kassen. Hvis du er en af dem, der har glemt at fortælle om tidsvinduet i kassen, bør du gøre det og få flere til at gennemføre købet.

4. Vælg udleveringssted – et potentiale for svenske webbutikker

Danske webbutikker var dem, der i højeste grad tilbød valgfrit udleveringssted, mens de svenske gjorde det i laveste grad. Selvom testgrundlaget ikke var stort, var forskellen markant. Det virker til at være en mulighed, som svenske webbutikker bestemt bør undersøge, da svenskere bestiller mange pakker til udleveringssted. Så stil dig selv spørgsmålet: vil din webbutik sælge mere, hvis dine kunder selv kunne vælge udleveringssted?

I testshoppingrapporten:

  • Følg testshoppingen trin for trin gennem købet
  • Se resultaterne og alle tips
  • Se forklarende billedeksempler

powered by Typeform


Share on social media