Vi satser på fleksible leveringer

Vi satser på fleksible leveringer

Efterhånden som e-handlen vokser, stiger kundernes krav og forventninger til leveringen også. For os, er det vigtigt, at vi kan tilbyde vores kunder og modtagere grønnere og mere fleksible leveringer. Derfor arbejder vi løbende med at forbedre vores leveringstjenester.

Præcis og hurtig hjemmelevering 

Det bliver stadig vigtigere at kunne tilbyde vores kunder og modtagere mere fleksible og forudsigelige leveringer. Derfor har vi udvidet vores hjemmeleveringstjeneste i byerne, som betyder at vi også: 

  • Når 1,6 millioner modtagere mellem kl. 17-22, 5 dage om ugen, i de større byer i Danmark.
  • Kan levere fossilfrit med cykel eller el-køretøj til 750.000 modtagere i København og Århus.  
  • Tilbyder et mere præcise leveringsvindue på ned til 1 time. 
  • Leverer samme dag, direkte fra butik eller lokalt lager, til modtagere i flere danske storbyer.  

Danskerne stiller i dag større krav til leveringen, den skal både være hurtigere, grønnere og mere præcis til en acceptabel pris. Samtidig skal det være muligt, at tilpasse leveringen til netop det, som er mest bekvemt for modtageren, på det givne tidspunkt. Hvilken leveringsmetode de vælger afhænger ofte af den situation modtageren befinder sig i, varens værdi, hvor de bor, hvor de arbejder og prisen for selve leveringen.

- Vi skal gøre det så enkelt som muligt for danskerne at handle på nettet. Derfor har vi udviklet en digital brugerplatform, der blandt andet gør det enklere for modtageren både at spore leveringen i realtid og ændre leveringstid- og sted undervejs, fortæller Andreas Hald, Adm. direktør, E-commerce & Logistics og Courier & Express.

Enkelt at hente sin pakke 

At hente sin pakke i en pakkeshop, er fortsat den mest foretrukne leveringsmetode og også det flest er mest tilfredse med.  Det viser vores forbrugerundersøgelser fra Bring Research, som vi løbende foretager blandt de nordiske e-handlende. Med et udleveringsnetværk på mere end 7.000 steder i Norden, leverer vi til hele Danmark og resten af Norden, der hvor modtagerne er, bor og dagligt passerer.  

Vi er til stede, der hvor det er nemt for modtageren at hente pakken præcis når det passer dem.

Mona Zuko, Chef for Brings e-handels- og B2B-tjenester i Danmark, Sverige, og Finland

Vores mål er at tilbyde løsninger, der giver både vores kunder og modtagere total fleksibilitet, noget som er vigtigt i en hektisk hverdag, hvor planer ofte ændres, fortæller Mona

I Danmark har vi mere end 1200 udleveringssteder, som omfatter både pakkeshops og -bokse, der gør afhentning og returnering muligt 24/7. I Norge investerer vi kraftigt i egne pakkebokse og i løbet af 2021 opstiller vi 3000 nye bokse på omkring 1000 steder i Norge. I Sverige kommer flere pakkebokse til i løbet af 2021. 

Leveringerne bliver endnu grønnere

Vores seneste undersøgelse fra Bring Research viser, at miljø og bæredygtighed er blevet vigtigere for de e-handlende. Flere vil vide konkret, hvordan de kan bidrage til en mere bæredygtig e-handel og efterspørger tydeligere information fra virksomhederne om deres bæredygtighedsarbejde. I Bring arbejder vi kontinuerligt på at blive grønnere, og miljø og bæredygtighed, er et vigtigt element i alt hvad vi gør.

Vores miljømål er, at alle vores leveringer skal være fossilfrie inden udgangen af 2025, og vi er allerede godt på vej. Dette gælder for alle vores leveringer, uanset om pakken skal hjem til en privatperson, en virksomhed eller en 3. part, og om leveringen sker i en storby eller på landet. Leveringen skal ikke kun være hurtig, men også så grøn som muligt. I dag kan vi levere pakken fossilfrit med el-køretøj eller cykel til 750.000 modtagere i de større danske byer.

- Selvom vi er kommet langt, vil og kan vi ikke læne os tilbage. Vi skal og kan gøre mere. En helt grøn leveringskæde sker først, når vi sammen gør en indsats, konkluderer Andreas.

Vil du vide mere?

Kontakt os gerne for en snak om, hvordan dine leveringer kan blive grønnere og mere fleksible.

23.06.2021