Hvis leveringsalternativet er relevant for din kunde, vil denne betragte det som en merværdi og være parat til at betale

De mest almindelige leveringsmåder fra nordiske netbutikker er også i år at lade kunden afhente varen på et udleveringssted, få den i postkassen og levering hjemme i henhold til e-handelsrapporten. Men andelen af kunder, der vælger at afhente i en butik eller i en pakkeautomat, er steget, og efterspørgslen efter hurtige leverancer er tydeligere i år.

Valgfrihed og relevans er stadig vigtigere

7 ud af 10 forbrugere i e-handelsrapporten siger, at gode leveringsalternativer er en vigtig faktor, når de skal vælge, hvilken netbutik de skal handle i. Som netbutik bør du tilbyde kunden forskellige leveringsmetoder og leveringssteder, så de selv kan vælge den leveringsmåde, der passer bedst til dem. Men det er ikke antallet af leveringsalternativer, der er afgørende, men at du tilbyder relevante leveringsalternativer, som er tydelige og enkle for din kunde at forstå. Kundens hverdagssituation såsom familie, arbejde og sundhed samt varens størrelse, og hvor hurtigt kunden har brug for varen, har betydning for, hvordan de ønsker at få deres levering. Eksempelvis sætter netkunder ofte pris på ekspresleverancer i juleperioden, hvor mange julegaver købes i sidste øjeblik, og byboere uden egen bil sætter pris på at få varen kørt hjem.

Årets Delivery Matters* viser, at 71 % af de nordiske netbutikker i undersøgelsen tilbyder mere end en leveringsmåde, hvilket er flere end sidste år men betydeligt lavere i forhold til antallet af amerikanske netbutikker. Det er interessant at se, at andelen af netbutikker, som fremhæver postomdelt levering stiger. Det samme gør antallet, der tilbyder levering samme dag, levering om aftenen og i weekenden

Hvad er relevant for netop din kunde?

Hvis du eksempelvis tilbyder fri fragt til udleveringssted og vil supplere med et leveringsalternativ, som har højere servicegrad, eksempelvis hjemmelevering, kan du begynde med at gennemføre en pilottest i et mindre område. Hvis leveringsalternativet er relevant for din kunde, vil denne betragte det som en merværdi og være parat til at betale.

Download: Mystery eShopper Appendix - Delivery Matters*

Tre tips til relevante leverancer

  • Tilbyd fragt som er tilpasset efter varekategorien samt størrelse og vægt på dine varer
  • Tilbyd relevante leveringsmåder, og synliggør dem tidligt i købsprocessen
  • Gennemfør en pilottest af leveringsalternativer med højere servicegrad

Leverancer til privatpersoner

Her finder du mere interessant læsning:
Levering fra netbutikken indenfor en time
Etablering af e-handel i Norge

*Nordic eCommerce Knowlegde testshopper hvert år over 100 nordiske online butikker med metoden Mystery eshopper og samler resultaterne i en omfattende Mystery eshopper rapport. Delivery Matters er et supplerende bilag udelukkende fokuseret på leveringserfaring, udviklet i samarbejde mellem Nordic Knowlegde og Bring. Læs mere om Mystery eshopper her.