Halvdelen af os har handlet på Black Friday

Halvdelen af os har handlet på Black Friday i 2021 – og købene var planlagt

Black Friday er en af de vigtigste salgsperioder for danske netbutikker. Det er på nettet, at de fleste af os foretrækker at gøre årets bedste kup. Og vi planlægger, hvad vi skal købe på forhånd.

Man henter pakke på udleveringssted i indkøbscenter.

Der er ingen tvivl om, at danskerne er villige til at åbne tegnebogen for gode tilbud. Dansk Erhverv anslog sidste år, at danskerne ville købe for mere end 3 mia. danske kroner på Black Friday.

Ifølge en undersøgelse, der er udført af Bring Research i Danmark, Norge og Sverige i december 2021, benyttede næsten halvdelen af befolkningen i de tre lande sig af tilbud under Black Friday-perioden sidste år.

Planlagte køb – på nettet

Undersøgelsen peger også på en anden tydelig tendens: Vi foretrækker at handle i netbutikker. I Danmark svarede 55 % af de adspurgte, at de kun handlede på nettet under Black Friday. Til sammenligning svarede 14 %, at de kun handlede i fysiske butikker, mens 31 % gjorde begge dele.

Derudover viser undersøgelsen, at forbrugerne i stor udstrækning selv opsøgte netbutikker for at lede efter gode tilbud – og ikke mindst: Deres køb var planlagte. I Danmark svarede 60 % af deltagerne i undersøgelsen, at hovedparten af det, de købte, var produkter, de havde planlagt at købe, og at de dermed jagtede gode tilbud op til Black Week. I vores nabolande ser vi samme trend – i Sverige svarede 71 %, at de havde planlagt deres køb, og i Norge svarede 65 % det samme.

Men lig ikke på den lade side, for selvom dine kunder gør en stor indsats op til Black Friday, er det en fordel at benytte flere kanaler som sociale medier og nyhedsbreve til at nå ud til potentielle kunder: I undersøgelsen svarer danskerne nemlig, at de, ud over aktivt at lede efter gode køb, også blev eksponeret for medlemstilbud og nyhedsbreve, eller at de brugte Google og prissammenligningssider på nettet.

Vi køber gaver

Undersøgelsen viser også, at den store salgsdag fører til ændringer i vores købsmønster. I stedet for at købe til os selv og familien, er vi i større udstrækning på jagt efter gaver til andre. Mønsteret ses særlig tydeligt i Danmark og Norge, hvor langt flere købte gaver på tilbud i 2021 sammenlignet med to år tidligere.

I Danmark oplyste 71 % af de adspurgte, at de havde købt gaver i 2021. Til sammenligning svarede 58 % ja til det samme to år tidligere. I Norge ses den samme udvikling: 65 % af vores norske naboer købte gaver på Black Friday sidste år.

Vi sætter pris på gode leveringsløsninger

Black Friday, stigende e-handel og stadig større omsætning fører potentielt til lidt forsinkelser i pakning af ordrer og leveringstid. Lidt længere leveringstid betyder nødvendigvis ikke utilfredshed blandt forbrugerne, viser undersøgelsen fra Bring Research. I Danmark rapporterede 82 %, at de var tilfredse med leveringen af det, de købte på Black Friday, selvom næsten halvdelen mente, at leveringen havde taget længere end normalt.

I Danmark har størstedelen af de handlende benyttet lejligheden til at hente deres varer på et udleveringssted. Desuden har mange fået pakken leveret hjem, enten i postkassen eller til døren. Nogle har også benyttet muligheden for at hente bestillingen i en pakkeboks. Dermed kan det være klogt at tilbyde dine kunder et bredt udvalg af leveringsalternativer.

Her er nogle gode og enkle råd, hvis du ønsker at være bedst muligt rustet og forberedt til Black Friday 2022:

1. Skab opmærksomhed

Et godt råd til alle, der har en netbutik, er at være tidligt ude med god og taktisk kommunikation. På den måde sikrer du, at kunderne bliver opmærksomme på butikkens tilbud på Black Friday. Inden selve dagen kan det derfor være klogt at skabe opmærksomhed omkring de produkter, du har på tilbud. Væk gerne købsinteressen i god tid inden Black Friday, så kunderne kan planlægge deres køb på forhånd.

2. Sørg for at ramme rigtigt

Kend din målgruppe, så du kan tilpasse dit budskab. Husk, at målgruppen måske er på jagt efter gaver til andre, og at man nødvendigvis ikke bliver ramt af samme budskab, som når man handler til sig selv.

Det er vigtigt at huske, at hvis du prøver at nå alle, rammer du sandsynligvis kun få eller slet ingen. Få derfor afklaret, hvem du henvender dig til, og hvad du ønsker at formidle i de forskellige kanaler.

3. Tilbyd gode leveringsalternativer

Som netbutik, er det en fordel at tilbyde de rigtige leveringsalternativer, som f.eks. ekspreslevering, hjemmelevering og levering i pakkebokse. Dine kunder foretrækker at have flere valgmuligheder. Hold desuden dine kunder opdateret undervejs, fra bestillingen bliver pakket, og frem til den er leveret. Hvis du samtidig tilbyder gode bytte- og returordninger, viser du, at du tager kunden alvorligt.

Held og lykke med planlægningen af Black Friday 2022!

Den indsigt du skal bruge for at øge gavesalget i netbutikken

Vil du tiltrække så mange nye kunder som muligt, når gavesæsonen nærmer sig, og fremstå som en solid og sikker webshop?

Del artikel