gods-og-cargo

Gods og Cargo

Toldklarering vort speciale

Ved indførsel fra tredjelandene heriblandt Norge skal varerne afgiftsberigtiges overfor myndighederne, og det sker ved hjælp af en fortoldning.

Bring Cargo Danmark AS har egen toldafdeling placeret i Frederikshavn, hvorfra vi tilbyder vores ekspertise og rådgivning omkring toldbehandling.

Afdelingen i Frederikshavn har til primær opgave at toldbehandle Bring Logistics egne transporter mellem Norge og EU, men er naturligvis også behjælpelig med at løse andres toldspørgsmål eller opgaver.

Bring Cargo i Frederikshavn har 1. klasses IT-udstyr og tillige alle toldtilladelser udstedt af de danske myndigheder, hvorfor den geografiske beliggenhed ikke har nogen betydning da toldekspeditionerne foregår elektronisk — hvor kunderne måtte ønske.

Ved brug af Danmark som transitland er det ligeledes muligt at EU-fortolde forsendelser bestemt til kontinentet. Bring Cargo Danmark AS vil agere repræsentant for den udenlandske virksomhed, hvilket indebærer, at det fysisk er muligt at toldklarere disse forsendelser på EU’s ydre grænse, således at transporterne undgår den til tider langvarige ventetid på forskellige destinationer rundt omkring i Europa, da varerne efter toldbehandlingen kan cirkulere frit i EU.

Bring Cargo i Frederikshavn kan desuden tilbyde danske fortoldninger intrastat, listesystem, NCTS forsendelser, tariferinger, E-eksport, oplæggelse på toldoplag samt fraførsel fra samme, uden problemer - da vores daglige opgave består i at tilfredsstille eksportører, importører, speditører og sidst men ikke mindst den rullende transport.

Bring Cargo Danmark As i Frederikshavn

- din sikkerhed når toldopgaver skal løses -