Fokus på produktkvalitet
Det moderne samfunds system til levnedsmiddelforsyning drejer sig for en stor del om nedkøling, dvs. at produkterne opbevares og transporteres enten på køl eller frost. Uden dette ville vi være afhængige af lokal produktion og tilbage i de gamle dages landbrugssamfund.
Temperaturkontrolleret logistik er først og fremmest et spørgsmål om kvalitet. Hvem vil til syvende og sidst betale for en vare fra et eksotisk land, hvis ikke kvaliteten af produktet er høj?
I 1990’erne beløb markedsværdien for kølede og dybfrosne levnedsmidler i EU på forbruger-, storkøkken- og cateringmarkedet sig til ca. 1.800 mia. svenske kroner om året. Det udgør næsten 25 % af det samlede marked for levnedsmidler. Og denne beregning er endda eksklusive frugt, bær, grøntsager, mejeriprodukter og drikkevarer. Siden da er andelen af produkter, som er på køl eller frost for at bevare kvalitet og friskhed, bare steget. Det gælder for såvel industri- som udviklingslandene. Med en stigende global velstand er forbruget øget med 4 til 6 % om året i EU og USA. I visse af de nyligt industrialiserede lande har væksten ligget på godt og vel 19 %.