Du behøver ikke at gå på kompromis med hastigheden for at sikre dig, at du opfylder tidens strenge miljøkrav.
Bring Express begyndte allerede for mange år siden sit målrettede miljøarbejde, og vi har ISO 14001-certificering i flere af vores afdelinger.
Vi sørger altid for at bruge den transportmulighed, der belaster miljøet mindst, når vi afgiver vores leveringsløfte til dig. Det kan endda være et cykelbud - der tjener miljøet samtidig med, at trafikpropper undgås - medmindre du ønsker noget andet, naturligvis.
I tilfælde, hvor det ikke forringer en lovet levering, benytter vi desuden sammenlægninger og planlagte ruter. Derved sparer du penge, og det er bedst for miljøet.
Vi deltager aktivt i branchegrupper, der udvikler og fremmer energieffektive og miljøvenlige transportformer og brændstoffer. Indtil dette mål er opfyldt, er det vores politik, at 90 % af vores køretøjer skal være mindre end to år gamle, for at vi kan være sikre på at have den største brændstofeffektivitet og den bedste miljøprofil.